Nordkorea lukker atomanlæg

Nordkorea lukker sit omstridte atomanlæg Yongbyon, siger amerikansk talsmand.

Det omstridte atomanlæg Yongbyon i Nordkorea blev lukket sent lørdag. Det meddelte en amerikansk regeringstalsmand.

- Vi er blevet informeret om, at den nordkoreanske ledelse har lukket atomanlægget i Yongbyon, sagde Sean McCormack i Det Hvide Hus.

- USA hilser beslutningen velkommen og ser frem til at få oplysningen bekræftet af Den Internationale Atomenergiagentur, IAEA, og overvåge nedmonteringen, fortsatte talsmanden.

/ritzau/