Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Konflikten mellem USA's præsident, Donald Trump, og Nordkorea vokser i kølvandet på Trumps trusler om »bål og brand«.
Men risikoen for krig er meget lille, mener Andreas Bøje Forsby, forsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
»Det er meget, meget usandsynligt, at nogen af siderne vil gøre alvor af truslerne. Hvis det havde været en mere ligevægtig præsident end Trump, så ville jeg have sagt, at det var umuligt«, siger han.
Efter Trumps udmelding rapporterede nordkoreansk stats-tv onsdag morgen lokal tid ifølge flere internationale medier, at landets styrker undersøger en konkret operationel plan for at angribe den amerikanske base på øen Guam i Stillehavet.
At truslen netop er rettet imod Guam skyldes, at det er nordkoreanernes bedste mulighed for at afskrække amerikanerne fra at angribe, mener Andreas Bøje Forsby.
»Begge parter ved, at Nordkoreas interkontinentale missiler, der kan ramme det amerikanske fastland, ikke er nogen trussel. Nordkoreanerne kan ikke armere dem med nukleare sprænghoveder,« siger han.
Guam ligger sydøst for Nordkorea omkring 3400 kilometer fra hovedstaden Pyongyang.