Nordkorea bliver en atommagt, og det er Kinas skyld

Mange undrer sig over, at Nordkorea kan fortsætte sit atomprogram. Svaret ligger hos Kinas fortsatte støtte og svage FN-resolutioner, mener USA.

Nordkorea regnes for at være den største fare for USA - større end Islamisk Stat. Men Kina støtter fortsat landet med milliarder af dollar. Fold sammen
Læs mere
Foto: KCNA

WASHINGTON: USA frygter en eskalering af krisen på den koreanske halvø. Demonstrationerne i Sydkorea efter den sydkoreanske præsident Park Geun-hyes afgang på grund af en større korruptionsskandale har fået de amerikanske efterretningstjenester til at følge situationen nøje.

Frygten er, at Nord­korea vil udnytte tomrummet i Sydkorea og forsøge at skabe kaos. For Nordkorea virker stærkere og mere selvsikker end nogensinde efter utallige missiltests de seneste måneder og affyring af raketter mod Japan for godt en uge siden.

Alle stiller spørgsmålet, hvordan det kan være, at Nordkorea har råd til så massiv en oprustning, som tilfældet er med missil- og atomtest. Svaret er, at Kina – trods Beijings støtte til FNs sanktioner – stadig handler livligt med Nordkorea, som bruger pengene på militæret.

Svage FN-resolutioner

På overfladen ser alt pænt ud. Lige efter nye resolutionsvedtagelser i FNs Sikkerhedsråd skruer Kina altid bissen på over for Nordkorea. Men det varer tilsyneladende ikke længe. Under overfladen ser virkeligheden nemlig væsentlig anderledes ud. For FNs resolutioner, der sætter rammerne for sanktionspolitikken over for Nordkorea, vurderes tekstmæssigt til at være så svage, at kineserne kan skrue op og ned for den tilladte »humanitære« hjælp, som det passer dem – uden egentlig at bryde resolutionerne.

»Der er massive huller i resolutionerne. Resolutionerne ekskluderer import af produkter, hvor overskuddet går til humanitære formål. Det er umuligt at afgøre, om pengene fra f.eks. kinesiske import af kul går til humanitære formål eller til militæret eller til udviklingen af missiler,« siger den amerikanske Asien-forsker Benjamin Silberstein fra Pennsylvania University til det engelsk-sprogede magasin The Diplomat. Han har selv flere gange med egne øjne stået på grænsen mellem Kina og Nordkorea og set lastbilerne køre frem og tilbage, selv da nye sanktioner blev vedtaget.

Kina har fundet smuthullerne. Derfor mærker Nordkorea lige nu ikke sanktionerne. Der er penge til de militære programmer. Og eliten lever fortsat i sus og dus for kinesiske penge. Kim Jong-uns yndlings­varer i form af cognac, whisky og kaviar bliver bragt til døren hver eneste dag.

Kongres-rapporten

Det viser en amerikansk kongres­rapport, som Berlingske har læst. Rapporten fra 2016 konkluderer, at Kina holder hånden over Kim Jong-un. Kongresrapporten bakkes op af utallige forskere, der har undersøgt udviklingen af Kinas samhandel og »humanitær« hjælp til Nordkorea de seneste år.

Uden Kinas »import« og anden humanitær støtte vil Nordkorea kollapse i løbet af kort tid. I rapporten hedder det, at selv om Kina har været rasende over de utallige atom­prøvesprængninger især efter den fjerde i januar 2016, da Kim Jong-un angiveligt var ligeglad med kinesernes protester, forsætter Kina med at handle med Nord­korea.

»Trods det dårligere forhold mellem de to lande kan vi konstatere »mangler« i at håndhæve sanktionspolitikken«, hedder det diplomatisk i kongresrapporten. Lidt senere bliver rapportens tone dog skærpet betydeligt, og det siges ligeud, at man nok ikke skal gøre sig for store forhåbninger om, at Kina for alvor skifter kurs over for Nordkorea og strammer sanktionerne så meget, at man risikerer et internt oprør. Det vil Kina næppe risikere, fordi Kim Jong-un »udgør en strategisk bufferzone mellem Sydkorea og Kina«, hedder det i rapporten.

Rapporten fortæller også, at en amerikansk beslutning om at sende nye missil­systemer til Sydkorea for at kunne forsvare landet mod missiler fra Nordkorea nok ikke har gjort situationen bedre.

Generøs »humanitær hjælp«

Men det er ikke bare den »humanitære« hjælp, der er et problem. Kina aftager 90 procent af Nordkoreas samlede eksport. Kina leverer 80 procent af Nordkoreas forbrug af forbrugsvarer, leverer 90 procent af dets energi og for over 100 mio. dollar i forbudte luksusvarer til regimets elite og nok fødevarer til at brødføde en million mennesker om året. Det sidste er den humanitære hjælp.

Alt dette har været stærkt stigende i de seneste år trods sanktionerne, skriver Asien-forskeren Shepherd Iverson i det amerikanske tidskrift Forbes. Så der spilles et dobbeltspil, som USA holder øje med, fordi Nordkorea er tæt på at udvikle interkontinentale raketter, der kan nå den amerikanske vestkyst.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere forhandlings­muligheder for at bremse Nordkorea. Kina har et gigantisk handelsoverskud med USA, som holder Kina kørende. Det vil Trump gøre noget ved. Det er sandsynligt, at USA vil gå hårdt til Kina på tre fronter i den kommende tid: Handelsbalancen mellem de to lande – de kunstige øer i Det Sydkinesiske Hav – og så Nordkorea. Da sidstnævnte blandt sikkerhedspolitiske eksperter regnes for at være farligere for USA end Islamisk Stat, lyder konklusionen, at forholdet til Kina vil få førsteprioritet i den kommende tid.

Forskerne er enige om, at der kun er én måde at standse Nordkorea på. Det er ved at lægge pres på Kina. Større pres end nogensinde tidligere. Det kan blive Trumps første internationale eksamen.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent