Nordkorea beklager sydkoreanske dødsfald

Nordkorea beklager, hvis det er rigtigt, at civile mistede livet ved angreb på sydkoreansk ø.

Moderen til den sydkoreanske marinesoldat Seo Jung-woo, der blev dræbt  ved det nordkoreanske angreb på øen Yeonpyeong Island, græder ved sin søns kiste under begravelsesceremonien på et militærhospital i syd for Seoul. Fold sammen
Læs mere
Foto: KIM KYUNG-HOON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nordkorea siger, at hvis det er sandt, at civile mistede livet i forbindelse med angrebet på sydkoreansk ø, så er det "meget beklageligt".

Nordkoreansk militær beskød tirsdag den sydkoreanske ø Yeonpyeong med omkring 200 granater. Angrebet kostede to marineinfanterister og to civile livet, oplyser de sydkoreanske myndigheder. Samtidig blev snesevis af huse ødelagt af brand.

- Hvis det er sandt, er det meget beklageligt, skriver Nordkoreas statslige nyhedsbureau, KCNA, med henvisning til de civile dødsfald.

- Men fjenden må holdes ansvarlig for hændelsen, idet denne tog så inhumane skridt som at skabe "menneskelige skjold" ved at placere civile i og omkring dens artilleristillinger, skriver KCNA videre.

Sydkorea har flere militære installationer på Yeonpyeong, en ø lige syd for den maritime grænse mellem Nord- og Sydkorea.

/ritzau/Reuters