Nordirsk spion begik mord med politibeskyttelse

Ti mord, adskillige mordforsøg og narkohandel var alt sammen ting, som »Meddeler 1« slap af sted med i Nordirland, fordi politiet holdt hånden over deres spion. Beviser blev rutinemæssigt ødelagt eller smidt væk, konkluderer en undersøgelse.

Politifolk fra Royal Ulster Constabulary (RUC) undersøger mordstedet, hvor to mænd blev dræbt nær Tandragree i 2000. Topfolk fra poltistyrken fra RUC har i årtier tilladt en paramilitær meddeler at myrde op til 15 mennesker. Dertil kommer adskillige mordforsøg, narkohandel, et bombeangreb og hvad der til sammen kan opgøres til 72 »alvorlige forbrydelser«. <br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

LONDON: Raymond McCord Jr. blev 22 år.

Den tidligere radaroperatør fra Royal Air Force blev banket ihjel med et jernrør den 9. november 1997.

Hans lig blev smidt i en grusgrav.

Det er de færreste loyalister i Nordirland, der ikke ved præcist hvem, der gjorde det, og præcist hvem, der gav ordren til den tidligere UVF-loyalists henrettelse.

Alligevel er hans mord aldrig blevet opklaret.

Det burde have været en af den slags sager, som britisk politi har for vane at kalde open-and-shut, så nemt at opklare som at klø sig i nakken. Men for politiet i Nordirland var sagen lukket ned, inden den nogen sinde blev åbnet.

Forsvandt i blå luft
For manden, der var hovedmistænkt for at stå bag henrettelsen, var Meddeler 1, og han var fredet i klasse A. En terrorist, der blev brugt som meddeler af politiet og derfor i bogstaveligste forstand slap af sted med mord.

Ti af slagsen er det konservative skøn, men efter at politiets ombudsmand i går fremlagde resultaterne af tre års kulegravning af politiets beskyttelse af Meddeler 1, er 15 mord ikke et urealistisk skøn.

Dertil kommer adskillige mordforsøg, narkohandel, et bombeangreb og hvad der til sammen kan opgøres til 72 »alvorlige forbrydelser«. I den samme periode, da han fungerede som politimeddeler og udførte sin kriminalitet, modtog han en sum, der svarer til lidt over 800.000 kroner fra politiet for sine tjenesteydelser.

Det var ikke fordi, Meddeler 1 ikke en gang imellem blev kaldt ind til politiet for at blive afhørt, men hver gang var det hans egne kontakter, der stillede spørgsmålene eller sad med ved forhørene, og efterfølgende havde afhøringsrapporterne det med at forsvinde ud i den blå luft.

Ikke stor tillid
Men for lidt over tre år siden havde Raymond McCords far samlet mod nok til at klage over politiets efterforskning. Klagen gik blandt andet på, at politiet ikke havde efterforsket hans søns mord forsvarligt eller holdt ham informeret om sagen, og at der ikke var blevet foretaget nogen arrestation i sagen.

Det blev startskuddet til en kulegravning, der efter tre års hårdt arbejde er kommet frem til konklusioner, der med premierminister Tony Blairs ord er »dybt bekymrende« og har afdækket forhold »der aldrig burde været sket«.

Det nordirske politi har selv på gode dage haft svært ved at vinde tillid i en stor del af befolkningen, men efter ombudsmand Nuala O´Loanans rapport bliver det en næsten umulig opgave. Især fordi så få af de 170 aktive og pensionerede politifolk, der var tæt på Meddeler 1, har været imødekommende over for ombudsmandens efterforskere.

»I visse tilfælde var deres svar på vores spørgsmål direkte misledende, forkerte eller farce-agtige,« sagde hun under fremlæggelsen af sin rapport.

Retfærdighed?
Der var også udbredt smøleri, så efterforskerne i visse tilfælde måtte vente i månedsvis og i en enkelt sag to et halvt år på at få svar på deres spørgsmål til politifolk.

Værst af alt var langt de fleste papirer og rapporter som sporløst forsvundet fra jordens overflade, og det er derfor, at selv om Raymond McCords Jr.s far måske har fået medhold i sin sag, er det ikke givet, at han kan få retfærdighed og se sin søns morder dømt og straffet til de politifolk, der i første omgang hjalp ham med at gå fri.

Der er ganske enkelt ikke beviser nok.