Nordatlantiske pirater i færd med at indtage islandsk politik

Det politiske pirateri begyndte i Sverige som en protest mod lovene om ophavsret på nettet, men har nu taget land i Nordatlanten, hvor Piratpartiet står til sejr.

Birgitta Jónsdóttir, leder af Piratpartiet. Foto: Sigtryggur Johannsson Fold sammen
Læs mere

Lørdagens parlamentsvalg i Island vil blive fulgt opmærksomt verden over, for her står et parti, som ikke eksisterede for fire år siden, til at blive den stærkeste politiske magt.

Piratpartiet – Píratar – er en skønsom samling af anarkister, hackere, libertarianere, computernørder, hel- og halvkunstnere. Ifølge valgprogrammet skal partiet virke for at »sikre, at den velstand som genereres af Islands naturlige ressourcer bliver retfærdigt fordelt«. Videre ønsker partiet en »aktiv offentlig deltagelse og overvågning af dem med magt«.

Mange politiske iagttagere ser fænomener som det britiske Brexit, den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump, Grækenlands Syriza og det spanske Podemos som forbundne kar, der alle suger næring af den samme underliggende strøm af politikerlede og folkelige krav om nærhed og gennemsigtighed i forvaltningen.

I Island løber denne strøm særligt tæt på overfladen, for det er ikke mere end et halvt års tid siden, at den daværende statsminister, Sigmundur David Gunnlaugsson, måtte gå af i vanære, da de lækkede Panama-papirer afslørede ham som medejer af offshore-selskaber.

»Folk ønsker virkelige forandringer, og de forstår, at vi bliver nødt til at lave om på systemerne. Vi bliver nødt til at modernisere den måde, vi laver love på,« sagde Piratpartiets Birgitta Jónsdóttir, da avisen The Washing­ton Post talte med hende forleden.

Jónsdóttir med det ravnsorte hår og de sortlakerede negle er de facto leder af det kollektivt ledede parti, som hun også er medstifter af. Hun har siddet i Altinget de seneste ni år, men hun ønsker trods det ikke at blive kaldt politiker. I stedet har hun opfundet begrebet »poetiker«, der er en sammentrækning af poet og politiker.

Forhandlingsvillige pirater

Valget til verdens ældste parlament vil med sikkerhed blive fulgt af sonderinger, der afløses af forhandlinger for til slut at munde ud i en koalitionsregering. Men spørgsmålet er, hvem der sidder tilbage ved bordet, når den hvide røg stiger op over Altinget i Reykjavik.

De fleste meningsmålinger giver Piratpartiet omkring 20 procent af stemmerne, hvilket skal sammenlignes med de 5,1 procent, som partiet fik ved valget i 2013.

Om Píratar efter valget vil være Islands største parti eller kun det næststørste efter det konservative Sjálfstæðisflokkurinn (Selvstændighedspartiet) kan afgøre forløbet af de efterfølgende forhandlinger. Men de nordatlantiske pirater har allerede tilkendegivet, at de er indstillet på at indgå i en koalition.