Nogle tjener kassen på brexitbekymringer

Brexitfortalerne Tim Martin (tv.) og Nigel Farage (th.). Tim Martin er ved at fjerne al europæiske alkohol fra sine pubs. (Arkivfoto) Tolga Akmen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Frygten for et brexit uden nogen alternativ aftale med EU og andre handelspartnere skaber nye forretningsmuligheder i Storbritannien.

I hvert fald siger briten James Blake, at hans "Brexit Box" går som varmt brød - her ni uger inden landets EU-udtræden.

Kassen indeholder madrationer nok til at dække én persons behov i 30 dage. Derudover får man overlevelsesudstyr som vandfiltrer og lightervæske.

Blake tager, hvad der svarer til 2500 kroner for sine overlevelseskasser, som han siger, han har solgt flere hundrede af allerede.

»Jeg regner med, at salget kun vil stige, som vi bevæger os mod den 29. marts. Folk føler ikke, at de - eller vores regering - har kontrol over situationen,« siger Blake.

/ritzau/Reuters