Nødråb fra kurdere under belejring

Uden hjælp udefra bliver det et folkemord. Sådan advarer lederen af de syriske kurdere om Islamisk Stats belejring af byen Kobani. Samtidig afviser han at være i lommen på PKK.

Syriske kurdere søger mod nord til Tyrkiet som her nær byen Suruç i den sydlige del af landet. De er på flugt fra syriske islamister, og Salih Muslim, leder af det kurdiske parti PYD, håber, at Vesten vil hjælpe kurderne imod ekstremisterne i Islamisk Stat – der også bliver kaldt Daish. Foto: Bulent Kilic/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Desperationen var ikke til at tage fejl af, da Salih Muslim, lederen af den største kurdiske bevægelse i Syrien, i går besøgte Danmark. Her kom han med et akut råb om hjælp i kampen mod de militante islamister i Islamisk Stat, som kaldes Daish i de kurdiske områder.

»Vi har kæmpet mod Daish i halvandet år. Vi har advaret omverdenen om deres fremmarch, og vi har bedt om hjælp til at bekæmpe dem. Men ingen har lyttet til os,« siger Salih Muslim.

Lige nu er der indædte kampe i og omkring den kurdisk-dominerede storby Kobani i det nordlige Syrien, ganske tæt på grænsen til Tyrkiet. Kobani er omringet af islamisterne, der bomber løs – trods støtte til kurderne fra det amerikanske flyvevåben.

»Hvis der ikke kommer hjælp udefra, risikerer vi et folkemord inden for 24 timer,« sagde Salih Muslim på et pressemøde.

Nogenlunde samtidig fortalte en lokal kilde i Kobani til CNN, at ekstremisterne fra Islamisk Stat nu har tilkæmpet sig adgang og kontrollerer den sydvestlige del af byen.»Vore væbnede styrker forsøger sammen med civile at forsvare sig, men de kan ikke stille meget op mod de avancerede våben, herunder tanks og artilleri, som Daish råder over,« forklarer Salih Muslim med henvisning til det store arsenal af amerikanske våben, som Islamisk Stat har erobret under fremmarchen i nabolandet fra den irakiske hær.

Den amerikansk-ledede alliance, der bomber jihadisterne fra Islamisk Stat, har ifølge Salih Muslim ganske vist forsøgt at standse deres fremrykning mod Kobani, men åbenbart forgæves.

»Alliancen bombede i går, men det har ikke været tilstrækkeligt effektivt. Hvis vi bare får våben, der kan matche angribernes, skal vi nok klare dem,« siger Salih Muslim, der som et plaster på såret i går fik 53.500 kroner, som Enhedslisten har indsamlet til kurdernes kamp.

Støtte fra PKK

Faktisk er det stort set lykkedes de syriske krigere i det seneste halvandet år at holde Islamisk Stat stangen. Først i de seneste måneder, hvor Islamisk Stat har fået rådighed over tungere og avancerede våben, er kurderne for alvor blevet klemt.

De syriske kurderes kampkraft skyldes blandt andet, at de bakkes op af den militante tyrkisk-kurdiske bevægelse PKK, der har stor erfaring efter 30 års væbnet kamp mod den tyrkiske hær.

Men netop denne tilknytning til PKK, der er stemplet som en terrororganisation af Tyrkiet, EU-landene og USA, er også med til at forklare, hvorfor de vestlige regeringer hidtil har holdt de syriske kurdere ud i strakt arm. Hvorfor Vesten ikke for alvor har satset på at hjælpe de syriske kurdere og de tre enklaver, som de kontrollerer i det nordlige Syrien.

En anden forklaring er, at de syriske kurdere og deres enklaver af andre syriske oprørsgrupper beskyldes for at være i ledtog med landets regime under præsident Bashar al-Assad.

Men med Islamisk Stats militære fremrykning i nabolandet Irak hen over sommeren er de vestlige regeringers håndskyhed nu ved at blive erstattet af en anerkendelse af kurderne som en allieret i kampen mod ekstremisterne. Og fredag mødtes Salih Muslim både med Udenrigsministeriet og med Folketingets Udenrigsudvalg.

»Mange tak for det. Det er første gang, at det har kunnet lade sig gøre,« som Salih Muslim udtrykte det.

Han afviser samtidig, at hans kurdiske parti, PYD, og PKK med Abdullah Öcalan i spidsen er ét fedt.

»Vi har ingen organisatoriske forbindelser til PKK. Det er en beskyldning, der fremsættes for at sværte PYD til. Det er rigtigt, at vi deler nogle af Öcalans ideer, men det betyder ikke, at vi er forbundne,« siger Salih Muslim, der også benægter, at de syriske kurdere og landets regime har en stiltiende aftale om ikke at angribe hinanden.

»I 2012 lykkedes det også at fortrænge regimets styrker og befri områderne,« fastslår Salih Muslim, der understreger, at de tre enklaver langtfra er rent kurdiske.

»Der bor mange forskellige af Syriens forskellige befolkningsgrupper i enklaverne. Vi prøver at etablere et sekulært, demokratisk styre, og det er det, vi ønsker at udbrede til hele Syrien. Og det er der mange, der ser som en trussel,« siger han.

Støtte udefra er svært

Berlingske spurgte i går handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), om regeringen er parat til at støtte de tre trængte kurdiske enklaver.

»Det forsøger vi allerede, men nødhjælpsorganisationerne har kun i begrænset omfang mulighed for at operere i de områder, der er kontrolleret af eller under angreb fra ISIL,« skriver ministeren i et skriftligt svar.

Mogens Jensen er også parat til at lægge pres på Tyrkiet, hvis det er rigtigt, at de tyrkiske myndigheder blokerer for forsyninger ind til de kurdiske enklaver.»Hvis det er et problem at få forsyningerne ind over grænsen til de nødstedte kurdere, er det selvfølgelig noget, vi og FN vil tage op med den tyrkiske regering,« fastslår ministeren.