NGO-skibe indstiller redningsarbejdet i Middelhavet

Et markant fald i antallet af flygtninge og migranter på Middelhavet får nu blandt andre Red Barnet til at droppe redningsindsatsen til søs.

Vestafrikanske flygtninge/migranter er gået i land på Sicilien efter at været blevet reddet på Middelhavet af Læger uden Grænsers skib, Vos Prudence. (Arkivbillede) Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Red Barnet opgiver nu redningsindsatsen på Middelhavet, hvor organisationens skib i de seneste 15 måneder har reddet hen ved 10.000 flygtninge og migranter, heraf 1500 børn.

Det bekræfter Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet Danmark, over for Berlingske.

»Det er korrekt. Vi stopper havredningen med udgangen af oktober,« siger generalsekretæren.

Baggrunden er, at der i de seneste tre-fire måneder er sket et kraftigt fald i antallet af flygtninge og migranter, der stævner ud i overfyldte gummibåde fra den libyske kyst i håb om at nå Europa, forklarer Jonas Keiding Lindholm.

»Situationen har ændret sig: På grund en fælles indsats fra Italien og den libyske kystvagt er det nu langt færre flygtninge og migranter, der kan stå til havs,« forklarer Jonas Keiding Lindholm.

Han afviser, at Red Barnet trækker sig efter pres fra politisk hold. Blandt andre har Venstre herhjemme truet med at trække støtten til Red Barnets humanitære arbejde på grund af redningsindsatsen i Middelhavet.

»Nej, det spiller ingen rolle, at vi har taget nogle tæsk. Det har vi prøvet før. Vi indstiller havredningen, fordi Red Barnet skal være dér, hvor vi kan hjælpe flest mulige sårbare børn, og nu optrapper vi så indsatsen på land,« siger generalsekretæren.

Mangler aftale med Libyen

Red Barnet vil således blandt andet skrue op for indsatsen i Vestafrika og på flygtninge- og migrantruterne mod Nordafrika.

»Samtidig fortsætter vi arbejdet i Italien (der stort set modtager alle migranter og flygtninge på Middelhavet. Red.). Vi har været til stede i italienske havnebyer i otte år og ydet assistance til flygtninge- og migrantbørn. Det fortsætter vi med,« siger Jonas Keiding Lindholm.

Samtidig satser Red Barnet på at få adgang til Libyen selv, men det afhænger af en aftale med landets myndigheder.

Indsatsen flyttet til Myanmar

Den maltesiske organisation MOAS (Migrant Offshore Aid Station) besluttede allerede i sidste måned at indstille havredningen i Middelhavet.

Organisationen, hvis skib Phoenix i de seneste tre år har samlet over 40.000 migranter og flygtninge op til søs og sejlet dem til Italien, koncentrerer nu kræfterne om at hjælpe de forfulgte Rohingya-flygtninge i Myanmar.

»I øjeblikket er der for mange spørgsmål uden svar og for megen tvivl om de, der er strandet i Libyen eller tvinges tilbage dertil,« lyder begrundelsen fra MOAS.

»MOAS vil ikke være en del af et scenarium, hvor ingen bekymrer sig om de mennesker, der fortjener beskyttelse, men i stedet kun er optaget af at forhindre dem i at nå Europas kyster uden overvejelser om deres skæbne som strandede på den anden side af havet,« forklarer Regina Catrambone, der er medstifter af og direktør i MOAS.

Læger uden Grænser neddrosler

Også Læger uden Grænser, der har assisteret hen ved 70.000 mennesker på Middelhavet siden 2015, trækker sig. I hvert fald delvist. Skibet Vos Prudence har allerede indstillet redningsarbejdet, mens Læger uden Grænser opretholder indsatsen sammen med organisationen SOS International ombord på skibet Aquarius.

»Baggrunden er, at der er sket et stort fald i antallet af flygtninge og migranter, der når ud i internationalt farvand, hvor vi er klar til at yde havredning,« fortæller Jesper Brix, der er direktør i Læger uden Grænsers danske afdeling.

Altså hænger Læger uden Grænsers beslutning også sammen med, at Libyens EU-støttede kystvagt – og muligvis også selvbestaltede militser - siden først på sommeren er begyndt at forhindre migranterne og flygtninge i at stå til havs.

Og det er ud fra et humanitært synspunkt ikke nogen god løsning, understreger Jesper Brix.

»I Libyen spærres de inde i detentionscentre, hvor forholdene er dybt kritisable. Flygtningene og migranterne udsættes for vold og voldtægt. Mange sælges som en anden vare af en milits til en anden,« siger Jesper Brix.

Læger uden Grænser er til stede i otte af de i alt 42 officielle detentionscentre. De er - i hvert fald på papiret - underlagt de libyske myndigheder, men ifølge Jesper Brix er det ofte væbnede militser, der bestyrer dem.

EU er udmærket klar over problemet med detentionscentrene og siger, at forholdene skal forbedres. Det skal ske via UNHCR (FNs Flygtningehøjkommissariat) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM).

»Men på grund af rigtigt dårlig sikkerhed er det svært for FN-organisationerne at implementere de påtænkte forbedringer i detentionscentrene. Derfor er det ikke nok, at EU bare bidrager med penge,« understreger Jesper Brix.