NFL-spillere laver stor protest mod Donald Trump

Trump føjer Nordkorea og Venezuela til udvidet indrejseforbud. Myanmars hær finder 28 døde hinduer i massegrav. NFL-spillere i stor protest mod Trump. Få overblikket over nattens nyheder fra udlandet her.

Det seneste indrejseforbud i USA var kun rettet mod lande med overvejende muslimske befolkninger. Med tilføjelsen af Nordkorea og Venezuela har USAs præsident Donald Trumps administration nu udvidet forbuddet. Fold sammen
Læs mere
Foto: NICHOLAS KAMM

Alle telegrammer om valget i Tyskland ligger som selvstændige telegrammer på b.dk.

Trump føjer Nordkorea og Venezuela til udvidet indrejseforbud

Statsborgere fra Nordkorea og Venezuela vil fremover blive omfattet af et nyt indrejseforbud, der er udstedt af USA's præsident, Donald Trump. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udkastet til de nye restriktioner blev underskrevet af præsidenten søndag lokal tid.

De nye regler vil ud over de ovennævnte lande gælde Chad, Iran, Libyen, Somalia, Syrien og Yemen. De ventes at træde i kraft 18. oktober.

De nye regler veksler mellem totale indrejseforbud mod statsborgere fra lande som eksempelvis Syrien til mere målrettede restriktioner.

Udmeldingen fra Det Hvide Hus kommer på dagen, hvor Donald Trumps midlertidige indrejseforbud mod borgere fra seks lande med overvejende muslimske befolkninger udløber.

Det trådte i kraft for 90 dage siden. Det tidligere indrejseforbud omfattede statsborgere, der ikke kunne dokumentere en reel tilknytning til personer eller organisationer i USA.

Det tidligere indrejseforbud gjaldt også borgere fra Sudan.

Embedsmænd understreger ifølge nyhedsbureauet AP, at restriktionerne ikke gælder personer, der allerede har et visum.

Restriktionerne er ifølge ministeriet for indenlandsk sikkerhed rettet mod lande, der nægter at udveksle efterretninger med USA.

- At gøre USA sikkert igen er min førsteprioritet. Vi vil ikke lade folk rejse ind i vores land, som vi ikke kan kontrollere på sikker vis, skriver præsident Donald Trump på Twitter.

Det seneste indrejseforbud var kun rettet mod lande med overvejende muslimske befolkninger. Med tilføjelsen af Nordkorea og Venezuela har Donald Trumps administration nu udvidet forbuddet.

- Nordkorea samarbejder ikke med USA's regering på nogen måde og undlader at opfylde kravene om udveksling af oplysninger, lyder begrundelsen fra Det Hvide Hus.

En talsmand for Det Hvide Hus erkender over for nyhedsbureauet Reuters, at antallet af nordkoreanske statsborgere, der rejser til USA, er forsvindende lille.

/ritzau/

Myanmars hær finder 28 døde hinduer i massegrav i Rakhine

Der er fundet 28 døde hinduer i en massegrav i delstaten Rakhine i Myanmar. Det drejer sig om 20 kvinder, seks mænd og to drenge under ti år.

Det var angiveligt en stærk lugt, der førte sikkerhedsofficerer til gravpladsen uden for landsbyen Ye Baw Kya i Rakhine.

Det oplyser landets militær søndag, mens talsmand for Myanmars regering Zaw Htay bekræfter den dystre opdagelse. Militæret giver rohingya-oprørere skylden.

- Vi har fundet og opgravet 28 døde hinduer, som på grusom og voldelig vis er blevet dræbt af ekstremister fra Arsa i Rakhine-staten, udtaler militæret.

Det sker med henvisning til rohingya-oprørsgruppen Arakan Rohingya Salvation Army (Arsa).

Det var Arsas angreb på politi og militær 25. august, der udløste en så brutal modoffensiv fra hæren, at FN har betegnet offensiven i Rakhine som en etnisk udrensning af de muslimske rohingyaer.

I løbet af den seneste måned er flere end 430.000 rohingyaer flygtet fra Myanmar til nabolandet Bangladesh og medført stuvende fulde flygtningelejre.

Videooptagelser og satellitbilleder viser ifølge Amnesty International, hvordan soldater fra Myanmars hær og lokale selvtægtsmænd brænder rohingya-landsbyer ned.

Omkring 30.000 hinduer og buddhister bor normalt i det nordlige Rakhine, men også de er blevet fordrevet af volden.

Folk fra begge grupper har fortalt til nyhedsbureauet AFP, at de blev terroriseret af rohingya-militante.

Det nordlige Rakhine er domineret af det muslimske mindretal rohingyaerne i det ellers overvejende buddhistiske Myanmar.

Ifølge FN er rohingyaerne udsat for massiv undertrykkelse af styret i landet.

De betragtes som illegale indvandrere, selv om de har boet i Myanmar i flere generationer. De har ikke ret til at få statsborgerskab i landet.

I løbet af det seneste år er omkring halvdelen af Myanmars omkring 1,1 millioner rohingya-muslimer flygtet.

/ritzau/AFP

NFL-spillere laver stor protest mod Donald Trump

Donald Trumps udtalelser om sportsudøvere, der nægter at stå op under afspilningen af den amerikanske nationalhymne, "The Star-Spangled Banner", har vakt furore i den amerikanske sportsverden.

Det fik USA's præsident at mærke søndag, hvor der traditionen tro bliver spillet mange kampe i NFL, ligaen i amerikansk fodbold.

Ifølge nyhedsbureauet AP valgte over 100 NFL-spillere søndag at knæle under nationalhymnen i forbindelse med kampe.

En racedebat begyndte for et års tid siden, da NFL-quarterbacken Colin Kaepernick blev siddende under nationalhymnen for at demonstrere sin utilfredshed med racemæssig ulighed i samfundet og politivold mod sorte i USA.

Men debatten om den amerikanske nationalhymne har med race at gøre. Det handler om at vise respekt for USA, mener præsidenten.

- Modige patrioter har kæmpet og mistet livet for vores fantastiske flag - vi er nødt til at ære og respektere det. Gør USA stort igen, skriver han på Twitter.

Donald Trump tordnede fredag mod dem, der siden har støttet Colin Kaepernicks protest.

- Ville I ikke elske at se, hvis en af ejerne af en NFL-klub, når en af hans spillere udviser manglende respekt for det amerikanske flag, gik ud og sagde: Få den "son of a bitch" (søn af en kælling, red.) af banen, ud med ham, han er fyret.

Blandt andre spillere fra Baltimore Ravens, Jacksonville Jaguars, Philadelphia Eagles og Miami Dolphins deltog i søndagens protester.

Endnu flere spillere vil muligvis tilslutte sig protesten, når der senere søndag dansk tid går flere kampe i gang i NFL.

NFL-holdet Pittsburgh Steelers valgte søndag en anden løsning før holdets kamp ude mod Chicago Bears.

Pittsburgh-spillerne kom først på banen, efter at nationalhymnen var blevet afspillet.

På Wembley Stadium i London, hvor kampen mellem Baltimore Ravens og Jacksonville Jaguars blev spillet, valgte mange spillere at holde hinanden i armene, og nogle knælede også under afspilningen af "The Star-Spangled Banner".

Også flere klubejere har involveret sig i sagen.

I London valgte Jacksonville Jaguars' ejer, Shad Khan, at stå arm i arm med sine spillere.

Tidligere søndag var New England Patriots' ejer, Robert Kraft, på Twitter ude med riven efter Donald Trump. De to regnes ellers som venner.

- Jeg er dybt skuffet over tonen i kommentarerne fra præsidenten fredag, skriver Robert Kraft, der endvidere meddeler, at han støtter spilleres ret til at demonstrere på fredfyldt vis.

/ritzau/

Macron lider sit første valgnederlag

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, oplevede søndag sit første valgnederlag, da hans parti, La République En Marche (LREM), vandt færre sæder i Senatet end ventet.

Det, som var på spil for Macron, var, om hans parti og dets allierede kunne vinde nok mandater til at opnå et flertal på tre femtedele af pladserne i begge parlamentets kamre.

Det behøver han for at kunne gennemføre en reform af forfatningen.

171 ud af Senatets 348 mandater var på valg. Udfaldet viste, at det konservative flertal blev konsolideret.

Franske senatorer vælges af 76.000 folkevalgte fra kommuner, regioner og parlamentet og ikke af de almindelige vælgere.

Socialistpartiet, der næsten blev pulveriseret ved parlamentsvalget, klarede sig hæderligt ved søndagens valg, viser de foreløbige resultater.

- De, der stemte, viste klart, at de ønskede en parlamentarisk modvægt. Det er efter min mening afgørende for et afbalanceret demokrati, siger Senatets formand, Gerard Larcher.

Resultatet kan komplicere Macrons planer om en forfatningsreform. Det kommer på et tidspunkt, hvor hans personlige popularitet dykker i meningsmålingerne.

Han har fremlagt en arbejdsmarkedsreform, som har vist sig upopulær hos fagforeninger og nogle grupper af lønmodtagere.

LREM, der håbede på, at partiet kunne vinde 50 senatsposter, ender med 23.

Det konservative Republikanske Parti råder nu over 150 pladser i Senatet.

Men Macron har et stort flertal i Nationalforsamlingen, som har det afgørende ord at skulle have sagt, når der skal vedtages lovgivning. Også hans planer om økonomiske reformer.

/ritzau/Reuters

Læs mere