Netanyahu venter på at blive reddet af Trump

Israels sidste øjebliks aflysning onsdag af debat om ny udvidelse af bosættelser i Østjerusalem, er taktisk. Den israelske regering ønsker at bygge videre, men først når Donald Trump har afløst Barack Obama

Arkivfoto. Israels sidste øjebliks aflysning onsdag af debat om ny udvidelse af bosættelser i Østjerusalem, er taktisk. Den israelske regering ønsker at bygge videre, men først når Donald Trump har afløst Barack Obama Fold sammen
Læs mere

Når israelske ministre kalder USAs præsident, Barack Obama, for »historie« og udenrigsminister John Kerry for »patetisk«, er det et udtryk for en reel krise landene imellem.

USAs nylige uvilje mod at benytte sin vetoret mod FNs Sikkerhedsråds resolution, der erklærer alle israelske bosættelser for ulovlige, har ført til en diplomatisk storm mellem Israel og USA. Udenrigsminister John Kerrys præsentation af retningslinjerne for en fredsaftale, gør kun det diplomatiske uvejr værre.

Israel ser USAs opførsel som John Kerry og Barack Obamas sidste øjebliksforsøg på at fastsætte rammerne for en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne, få uger inden Donald Trump overtager posten som USAs præsident. Det får den israelske regering til at reagere på to forskellige niveauer. Et følelsesladet og et taktisk niveau.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere

På den ene side føler Israel sig tvunget til at reagere på Sikkerhedsrådets resolution og den amerikanske diplomatdolk i ryggen. Og fremgangsmåden er, at jo hårdere reaktionen er, desto mere kan man miskreditere Kerry-Obama-parret, der tydeligvis forsøger at designe de kommende års mellemøstpolitik i løbet af deres sidste tre uger ved magten. Deraf de meget direkte israelske reaktioner mod Kerry og Obama.

Men på den anden side er den israelske reaktion også taktisk. Benjamin Netanyahu forstår, at det ikke kun er Obama og Kerry, der er modstandere af Israels konstante udvidelser af bosættelserne. Han forstår, at den israelske regering måske er gået over stregen med flere måneders snak om annektering af dele af Vestbredden. Præcis derfor beordrede Netanyahu i løbet af onsdag aflysningen af en debat om opførelse af nye boligenheder i Østjerusalems bosættelser. En ting er at skændes åbenlyst med Kerry og Obama, en anden ting er, at blæse højt og flot på en resolution der ikke engang er en uge gammel.

Hermed ikke sagt, at den nuværende israelske regering vil lade sig styre af FN-resolutionen. Det har man allerede sagt, at man ikke vil. Og byggeriet i bosættelserne vil fortsætte under Netanyahus regering. Men indtil Trump afløser Obama 20. januar, handler det for Israel om at få FN-resolutionen til at smage af en amerikansk præsidents personlige hævnakt mod en allieret.

Hermed sætter Benjamin Netanyahu alle den israelske regerings penge på Donald Trump. Netanyahu forventer, at Trump nedlægger veto mod alle fremtidige resolutioner. Netanyahu forventer amerikansk forståelse af Israels bosættelsespolitik, så Israels regering kan udvide bosættelserne i ro og mag uden reelle konsekvenser om tre uger.

Hvis noget holder Netanyahu vågen om natten i øjeblikket, er det ikke skænderiet med Obama. Måske nyder Netanyahu endda at sende mindre pæne gloser i retning af en præsident, han har foragtet i otte lange år. Netanyahu ligger vågen om natten, fordi han håber og tror – men ikke ved med sikkerhed – om Trump er den rette mand til at varetage den israelske regerings bosættelsespolitik og statens fremtidige omdømme.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten