Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
JERUSALEM: Først sagde Netanyahu til Israels militær-radio, at der er »en verdensomspændende bestræbelse på at vælte hans Likud-regering«.
Efter de allerseneste meningsmålinger viser, at hans Likud-parti er blevet overhalet af den såkaldte Zionistiske Blok med fire mandater, er den israelske premierminister blevet mere specifik i sin anklage.
»Skandinaviske regeringer har brugt millioner af dollars på en kampagne, der skal fjerne mig fra magten,« sagde Netanyahu i et interview til den israelske radiostation Kol Israel.
»De ved præcist, hvorfor de foretrækker Buji (Yitzhak Herzog,red) og Tzipi Livni frem for mig,« tilføjede han.
Netanyahu gav ingen detaljer, og det vides ikke præcist, hvilke skandinaviske lande han hentyder til.
Men det er ingen hemmelighed, at den israelske regering har et meget anstrengt forhold til især Sverige efter den svenske regerings anerkendelse af Palæstina som stat.
Israel har trukket sin ambassadør i Stockholm tilbage og den svenske udenrigsminister aflyste et besøg i Israel i januar, tilsyneladende fordi hun ikke kunne få lovning på møder med israelske ministre eller embedsmænd.
Netanyahus kommentarer er blevet modtaget med en vis overraskelse af israelske journalister på sociale medier. Mange af dem betegner hans beskyldninger som en panisk reaktion fra en leder, der føler at han styrer mod et nederlag.
Den israelske journalist Chemi Shalev skriver ironisk på Twitter: “at der måske er tale om hende fra Borgen”
Sveriges tidligere udenrigsminister Carl Bildt skriver på Twitter: “Bizart, at Netanyahu beskylder Skandinavien for at forsøge at vælte ham. Hans største problem er hans egne vælgere”
I løbet af de seneste dage har Benjamin Netanyahu også beskyldt de israelske medier for at behandle hans kone Sara uværdigt og for at køre den hårdeste kampagne nogensinde mod en israelsk førstedame - ja måske enhver af verdens førstedamer.
Samtidig har Netanyahu beordret sine rådgivere til ikke at give interview til vestlige medier.