Netanyahu har fået gode, nye venner: Europas sorte får

Frustrationen stiger i Vesten over premierminister Benjamin Netanyahus retsreform, som nok er udskudt, men meget snart kan blive til virkelighed alligevel. I Østeuropa er premierministerens venner til gengæld stolte over, at Israel vil kopiere deres version af autoritært demokrati.

Viktor Orbán ved bedre end de fleste, hvor træls det er at vågne op til gigantiske folkelige protester og belærende formaninger fra Vesten.

Så som en opmuntrende gestus i disse svære tider besluttede Ungarns premierminister at skænke sin gode ven, Benjamin Netanyahu, en lille diplomatisk sejr.