Netanyahu fortsætter som formand for Likud

ISRAEL: Israels premierminister Benjamin Netanyahu fortsætter som leder af det højreorienterede Likud-parti.

Selv om optællingen af stemmerne ved formandsvalget endnu ikke er færdig, har udfordrer Danny Danon allerede erkendt sit nederlag, skriver Reuters.

»Ud fra det vi kan se nu, har premierminister Netanyahu vundet valget. Jeg lykønsker premierministeren,« sagde Danon onsdag.

»Vi må nu arbejde sammen for at vinde det kommende valg,« tilføjede han.

Det endelige resultat af optællingen ventes torsdag.

BNB/Reuters