Nervekrig mellem London og Moskva

Mystik om russiske bombefly og friske anklager om mordforsøg præger det iskolde forhold mellem Storbritannien og Rusland efter briternes udvisning af russiske diplomater. En retssag i Danmark foreslås som en mulig løsning på konflikten.

MOSKVA: Det skrammede forhold mellem Rusland og Storbritannien fik endnu et par ridser, da det britiske forsvarsministerium i går bekræftede, at britiske kampfly var gået på vingerne, efter to russiske bombefly tirsdag havde sat kurs mod Storbritannien. De russiske fly vendte om, før de nåede britisk luftrum, og russiske talsmænd benægter hårdnakket, at der var tale om andet end en rutinemæssig flyvning.

Britiske Royal Air Force kaldte hændelsen »usædvanlig« men undlod at kæde den sammen med den omsiggribende diplomatiske krise mellem de to lande.

Ikke desto mindre var episoden symptomatisk for den højspændte stemning, der hersker, efter Storbritannien mandag udviste fire russiske diplomater fra London. Udvisningen skete som en direkte reaktion på russernes afvisning af briternes krav om at udlevere en russisk statsborger, Andrej Lugovoj, til retsforfølgelse i Storbritannien.

Russerne har ikke svaret igen på udvisningen men understreget, at en kommende gengældelse bliver »målrettet og retfærdig«. Samtidig påpeger Kreml, at landets forfatning forbyder udvisning af egne statsborgere til andre lande og hævder at blive »straffet for at følge sin egen forfatning«, som det blev udtrykt af den russiske viceudenrigsminister.

Imens forsøgte briterne tilsyneladende at åbne døren på klem for en alternativ løsning på konflikten. En talsmand for den britiske premierminister Gordon Brown afviste ikke, at retssagen mod den russiske statsborger kunne holdes i et andet land end Storbritannien, et kompromisforslag, der muligvis er spiseligt for russerne.

Byttehandel
En lignende bytte-købmand-idé blev næsten samtidig præsenteret af den kontroversielle russiske rigmand, Boris Beresovskij, som har politisk asyl i Storbritannien. Han har selv spillet en central rolle i den betændte sag, blandt andet fordi han var arbejdsgiver for den myrdede eks-agent Aleksander Litvinenko, hvis mord Andrej Lugovoj mistænkes for at stå bag. Samtidig har Moskva i årevis ønsket Beresovskij udleveret til retsforfølgelse i Rusland og har netop slået på briternes manglende vilje til at samarbejde i den sag som argument for ikke at udlevere Lugovoj.

Den knude hævdede Beresovskij i går at ville løse med et snuptag. Han tilbød at lade sig retsforfølge i et andet land end Rusland, hvis den mordmistænkte russer, Andrej Lugovoj, ville gøre det samme. Beresovskij mener ikke, han kan få en fair retssag i Rusland, mens Lugovoj hævder det samme om en mulig retssag i Storbritannien.

Danmark nævnt
Beresovskij foreslår, at sagen kan finde sted i et neutralt land som »Tyskland, Danmark eller Norge«, forklarede han til BBC.

Der var ingen officielle kommentarer til sammenkædningen af de to udvisningssager fra hverken russisk eller britisk side. Det vil dog ikke være uden fortilfælde, hvis en sådan retssag flyttes uden for Storbritanniens grænser. I 2000 blev to libyere dømt af en særlig britisk domstol nedsat i Holland, efter Libyen nægtede at udlevere de mistænkte til Storbritannien. Den ene blev dømt for sprængningen af et amerikansk fly over den skotske by Lockerbie i 1988.

Den aktuelle sag blev ikke mindre bizar, da Beresovskij samtidig hævdede, at han var blevet forsøgt myrdet, men at venner med forbindelser til den russiske efterretningstjeneste advarede ham om det planlagte attentat.

Og i går meddelte britisk politi, at det i sidste måned anholdt en mand, der angiveligt havde planer om at dræbe Beresovskij. Manden er nu udvist til Rusland, oplyser politiet.

Beresovskij har tidligere bekendtgjort, at han vil styrte den russiske præsident Vladimir Putin og har anklaget den russiske regering for at stå bag mordet på både Aleksander Litvinenko og den russiske journalist Anna Politkovskaja.

Kreml afviser anklagerne og kalder Beresovskij en »korrupt, opmærksomhedshungrende forbryder«.