Nervegas koster befriede gidsler livet

Giftdøden: I går nåede dødstallet blandt gidslerne i Moskva op på 117. De befriede gidsler fortsætter med at dø af den mystiske gas, som specialstyrkerne anvendte for at lamme terroristerne. I Moskva er glæden over befrielsesaktionen lørdag morgen ved at blive afløst af frustration over manglende informationer om, hvad der reelt skete, da de russiske specialstyrker stormede det besatte teater lørdag morgen. ` Jeg ved ikke, hvad det er for en gas, men jeg kan se dens virkning, jeg kan se, at de her folk ikke længere vil dræbe os og dem selv, jeg tror, at vores specialstyrker er ved at gøre et eller andet; jeg tror, at de måske ikke vil have, at der kommer nogen levende ud her fra, og derfor begynder de at storme , Natalja, gidsel, i direkte radio