Nedtur for britisk økonomi er på stand by

London. Præcis to uger efter at et lille flertal stemte for at melde Storbritannien ud af EU, ser den britiske økonomis nedtur ud til at være stagneret en smule.

Det britiske punds frie fald er standset, efter det ramte et historisk lavpunkt onsdag. Samtidig er de europæiske aktiemarkeder steget for første gang i tre dage.

Men nerverne er langt fra i ro som følge af forrige uges brexit-afstemning.

Det britiske ejendomsmarked, som hidtil har tiltrukket milliardinvesteringer fra udlandet, er en af de sektorer, der er hårdest ramt af afstemningsresultatet.

Ifølge AFP har seks store ejendomsfonde indstillet handlen med deres investeringsbeviser.

/ritzau/Reuters