Nederlag til Tyrkiets præsident

Den tyrkiske højesteret har overraskende banet vejen for direkte valg af Tyrkiets præsident, der i dag vælges indirekte af parlamentet. Det er en sejr for landets islamisk-hældende regering.

Den tilspidsede styrkeprøve mellem de religiøse kræfter i Tyrkiet og landets verdslige etablissement har nu taget en ny overraskende drejning. Den tyrkiske højesteret har således givet grønt lys for en forfatningsændring, så Tyrkiets præsident fremover kan vælges direkte af folket. I dag vælges præsidenten indirekte af parlamentet.

Det ventes nu, at forfatningsændringen, der skal bane vejen for direkte præsidentvalg, skal foreligges vælgerne ved en folkeafstemning. Formentlig til august, skriver de tyrkiske aviser, men meget afhænger af udfaldet at det forestående tyrkiske parlamentsvalg den 22. juli.

Afgørelsen i Højesteret er en sejr til det tyrkiske regeringsparti AKP (Partiet for Retfærdighed og Udvikling), der har islamiske rødder, men som afviser, at det vil gøre op med Tyrkiets verdslige samfundsorden. AKP-regeringen med premierminister Recep Tayyip Erdogan i spidsen besluttede i foråret at arbejde for direkte præsidentvalg. Det var en konsekvens af, at den verdslige opposition med opbakning fra den tyrkiske forfatningsdomstol forhindrede parlamentet i at vælge den tyrkiske udenrigsminister Abdullah Gül en fremtrædende figur i den religiøst-prægede regeringsparti i at blive landets ny præsident.

Afgørelsen i Højesteret er omvendt en begmand til den siddende, men afgående præsident, Ahmet Necdet Sezer, og det største oppositionsparti, det verdslige CHP, der frygter, at AKP-partiet, der allerede har regeringsmagten og et flertal i parlamentet også skal bemægtige sig præsidentposten. Denne post er nemlig i Tyrkiet udstyret med en række vigtige beføjelser, og det verdslige Tyrkiet frygter, at AKP hvis partiet også sætter sig på præsidentposten skal islamisere Tyrkiet.

Præsident Sezer mener, at en folkevalgt præsident med en bred opbakning blandt vælgere vil kunne skabe konflikter i forhold til landets premierminister og dermed være en kilde til ustabilitet i Tyrkiet. Men faktisk har Sezer en overbevist sekulær tidligere forfatningsdommer som statsoverhoved flere gange selv været på kant med regeringen og benyttet sin ret til at blokere for dens forslag.

Regerings-partiet AKP, der betegner sig selv som »konservativt demokratisk« og afviser at have en islamisk dagsorden, fik 34 procent af stemmerne ved det seneste valg i 2002. Regeringen har udskrevet valg som en følge af, at udenrigsminister Abdullah Gül ikke blev valgt som præsident af parlamentet, og AKP står ifølge meningsmålingerne til et endnu bedre valg, når tyrkerne går til stemmeurnerne om to uger. På grund af de tyrkiske valgregler er det dog ikke sikkert, at AKP får mandater nok til at kunne danne regering alene.