Nedad på nordiske børser

Børserne i de nordiske lande går ned. Især bankernes aktiekurser falder.

Aktiekurserne gik nedad i de første timer på de nordiske børser i dag. Det nordiske OMX-indeks var gået ned med 2,77 procent ved halvtolvtiden.

Størst var faldet i København med 2,77 procent, mens faldet i Stockholm var 2,14 og 2,42 i Helsinki.

På børsen i Oslo var der kun få udsving, efter at aktiekurserne faldt med ni procent i sidste uge. En forklaring på roen i Oslo kan være, at olie- og gaspriserne mandag lå på samme niveau som fredag.

Den største tilbagegang er sket inden for har bank- og finanssektoren.

/ritzau/