Nay Pyi Taw – Myanmars mystiske hovedstad

Mens befolkningen ikke har mange penge at leve for, har militærjuntaen i det tidligere Burma i al hemmelighed valgt at bruge mia. af kr. på at bygge en hovedstad op fra bunden. En by, der er arkitektonisk inddelt som en telefonbog med huse, der minder om Sovjettiden, og en flot zoologisk have, ingen har råd til at besøge.

Myanmars (Burma) nye hovedstad, Nay Pyi Taw, der ligger cirka ni timers kørsel nord for den gamle hovedstad, Yangon (Rangoon), blev i 2005 udnævnt til ny hovedstad af militærjuntaen. Her har de bygget alt fra et regeringspalads og ministerier til en stor zoologisk have, gader kun med hoteller, et område kun med restauranter. På billedet her vises boligområdet til ministeriernes medarbejdere. Husene er farveinddelt efter, hvilket ministerium der er tale om. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Stan Honda/AFP