Naturkatastrofernes holdeplads

I Bangladesh er det en rutinemæssig og livgivende begivenhed, når floderne går over deres bredder. Men vandet er også landets forbandelse, og i de kommende årtier tyder alt på, at vandet vil formindske den tætpakkede nation yderligere og tage mange liv med sig. Bangladesh er et begyndende offer for den globale opvarmning.

Over halvdelen af Bangladesh er oversvømmet, 346 mennesker er omkommet, og op mod 20.000 mennesker er indlagt på hospitaler med livstruende diarré efter de rekordhøje nedbørsmængder. Foto: Rafiqur Rahman/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Bortset fra vulkanudbrud findes der snart sagt ikke den naturkatastrofe eller katastrofe i det hele taget, som Bangladesh ikke kan blive ramt af. I den ualmindeligt tætpakkede, fattige og tropiske nation med over 150 mio. sjæle kan man blive udsat for syndfloder af regn, oversvømmelser, orkaner, mudderskred, tørke, hungersnød, dødbringende epidemier, ja selv jordskælv.

For fire år siden stod tre fjerdedele af den lavtliggende nation under vand, i fjor var hele den nordvestlige del af landet ramt af omfattende tørke, og i år er over halvdelen af Bangladesh oversvømmet, flere end 300 omkommet og op mod 20.000 mennesker indlagt på hospitaler med livstruende diarré efter rekordhøje nedbørsmængder.

Dertil kommer, at fremtidsudsigterne er endnu mere dystre. FNs klimapanel IPCC forudser i sin seneste rapport, at det globale havniveau vil stige med op mod 60 cm frem mod år 2100 som følge af den globale opvarmning og den deraf følgende isafsmeltning ved polerne. Dertil kommer, at man forventer, at styrken af de orkaner eller rettere cykloner, der hærger i Den Bengalske Bugt i den nordlige del af Det Indiske Ocean, hvor Bangladesh ligger, forventes at tage til i de kommende årtier. Hvilket er ualmindelig dårlig nyt for en nation, der i princippet er ét stort floddelta, hvor næsten halvdelen af landet ligger mindre end fem meter over havoverfladen, og hvor digerne ofte er gjort af jord og mudder, der relativt let kan skylles bort.

Frugtbart land
Helt op til 18 procent af landet frygtes dermed at synke i havet i løbet af de kommende 93 år, hvilket vil indebære, at op mod 30 mio. mennesker skal forflyttes. Der er endda frygt for, at det kan blive endnu værre.

Den førende amerikanske klimaforsker Michael Oppenheimer udtalte således for nylig til online nyhedsmagasinet Salon, at »hvis der ikke gøres noget for at begrænse udslippene af drivhusgasser, er fremtidsudsigterne for Bangladesh meget dystre.«

Oppenheimer vurderer tilmed, at hvis en selv begrænset del af Grønlands indlandsis eller det vestantarktiske isdække smelter, vil havet æde sig ind over landområder, der i øjeblikket går helt ind bag hovedstaden Dhaka og dens over ti mio. indbyggere.

Trods disse triste prognoser er det vigtigt at forstå, at de umådelige mængder vand ikke bare er nationens forbandelse, men et meget langt stykke hen ad vejen også dens velsignelse. En ganske almindelig sommer vil helt op mod en tredjedel af Bangladesh ganske rutinemæssigt blive oversvømmet. I store områder af landet skal floderne ganske enkelt gå over deres bredder med jævne mellemrum, for det fører enorme mængder næringsrig flodslam med sig.

Det betyder, at Bangladesh er et af verdens mest frugtbare lande, hvorfor man uden større problemer kan høste helt op til fire gange årligt og dermed stille sulten for en hel nation, der bare er godt tre gange større end Danmark, men rummer næsten 30 gange flere indbyggere.

Flodvarslingssystem
Endvidere er der sket en positiv udvikling i landet gennem de seneste 10-20 år. I 1970, da landet var en stor og borgerkrigshærget provins under Pakistan med navnet Østpakistan, omkom op mod en halv mio. mennesker altså omtrent dobbelt så mange som under den store tsunami i Sydøstasien i 2004 under en ualmindelig langvarig stormflod med vandhøjder på helt op til ubegribelige 13 meter.

I 1991 gentog situationen sig endda under en næsten tilsvarende katastrofe, der tog næsten 140.000 mennesker med sig i vandmasserne. Men siden er man slet ikke nået op i nærheden af de tabstal, og det skyldes ifølge katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp, Christer Lænkholm, der har boet og arbejdet i Bangladesh, først og fremmest et stærkt forbedret flodvarslingssystem.

»I modsætning til tidligere er man i dag i stand til meget præcist at forudsige og dermed varsle om, hvor floderne vil skabe oversvømmelse. Dermed kan man sikre, at udsatte beboere i tide kan evakueres til højtliggende terræn eller til såkaldte floodshelters, altså betonhuse på pæle, som i dag findes i næsten enhver landsby. Og det redder liv,« forklarer han.

Endvidere har man med hjælp fra udlandet bygget oversvømmelsesværn om hovedstaden Dhaka, ligesom de titusindvis af landsbyer i landet i langt højere grad end tidligere er beskyttet af diger.

Den nuværende situation i det nordøstlige Indien indikerer da også, at Bangladesh i højere grad end sit noget rigere naboland er i stand til at håndtere vandmængderne. I Indien er dødstallet efter de aktuelle oversvømmelser nemlig mindst fire gange højere, og over 14 mio. mennesker er påvirket af naturkatastrofen, hvilket meget vel kan skyldes, at Indien ikke i samme grad har sikret sig med varslingssystemer og floddiger.

Ingen tør dog for alvor tro på, at Bangladesh er fuldstændig immun over for fremtidige naturkatastrofer af den type, der skaber omfattende landesorg. I 2050 ventes landets befolkningstal nemlig at have rundet de 200 millioner, ja, visse fremskrivninger taler om hele 250 millioner. Hvor skal alle disse mennesker gå hen, og hvor skal de finde føde på et i forvejen ekstremt kompakt landområde, der næsten kun kan blive mindre i årene fremover?

Der er grund til at holde et bekymret øje med den frugtbare nation i Bengalen.