Natten til torsdag gav EUs toppolitikere håndslag på Brexit. Det kan få betydning for stemmesedlen i Danmark

Det lykkedes den britiske premierminister at overbevise sine europæiske kolleger om, at briterne skulle have endnu en forlængelse af exitdatoen fra EU. Theresa May var dog nødt til at sluge, at briterne er tvunget til at afholde valg til Europa-Parlamentet.

For anden gang på tre uger mødtes EUs stats- og regeringsledere natten til torsdag for at blive enige om en ny Brexit-dato. Fold sammen
Læs mere

En storpolitisk aftale i Bruxelles natten til torsdag kan få direkte betydning for vælgere i København, Kerteminde og Kolding.

I bytte for, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans kolleger sagde god for en forlængelse af briternes exitdato, lovede briternes premierminister, Theresa May, at Storbritannien vil gå til valg til Europa-Parlamentet.
Den nye exitdato er nu aftalt til senest 31. oktober.

EU havde regnet med og planlagt efter, at briterne ikke længere skulle være en del af Europa-Parlamentet, men nu kan omfordelingen af de britiske sæder i første omgang ende med at løbe ud i sandet.

Dermed ser det ud til, at danskerne til sommer i første omgang kun får 13 nye politikere til Europa-Parlamentet i stedet for de 14 politikere, man havde forventet som følge af briternes forventede EU-exit. Først når briterne endegyldigt har forladt EU, vil den 14. dansker skulle indfinde sig i plenarsalene i Bruxelles og Strasbourg.

Fleksibel dato

Med forlængelsen har Theresa May sikret sig mere tid til at forsøge at finde flertal i det britiske parlament, Underhuset, for en skilsmisseaftale. Forlængelsen er fleksibel, således at den kan afsluttes før 31. oktober.

Den britiske premierminister, Theresa May, skal nu hjem og arbejde videre med oppositionspartiet Labour og sin egen regering med henblik på at finde en løsning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eva Plevier/Ritzau Scanpix.

May sagde efter topmødet, at hun håber, at det bliver »så snart som muligt« – blandt andet så man kan undgå at sende britiske politikere til Bruxelles.

Dette tror statsminister Lars Løkke Rasmussen dog ikke på:

»Vores vurdering er nok, at hvis man skal være sikker på, at det her skal nå i mål, så skal man bruge lidt mere tid.«

Statsministeren kaldte aftalen for »en fin løsning – først og fremmest, fordi vi undgår et hårdt Brexit allerede på fredag«.

En kort, en lang

Det er mindre end tre uger siden, at Lars Løkke Rasmussen og kollegerne sidst var samlet for at give briterne en forlængelse.

Siden har det dybt splittede britiske underhus stemt nej tak til alle tænkbare Brexit-løsninger, uden at parlamentarikerne kunne blive enige om andet, end at de ikke ønskede sig et Brexit uden en aftale.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen valgte den optimistiske tilgang og fløjtede melodien til »We'll Meet Again,« da han kom ud fra topmødet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix.

Når Lars Løkke Rasmussen alligevel var indstillet på at give briterne mere tid til at nå til enighed, skyldtes det, at en forlængelse er i Danmarks interesse, og at »der for første gang siden Anden Verdenskrig er konsultationer hen over den britiske midte«.

Forud for forhandlingerne var EU-landene klar til at give Theresa May det, hun var kommet for at få: Først og fremmest en forlængelse af Brexit-datoen.

Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, havde i forvejen foreslået en forlængelse på et år, og dermed handlede diskussionen blandt de resterende 27 EU-lande især om, hvorvidt en forlængelse skulle være kort eller lang.

»Ikke en god idé«

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som op til topmødet har været på strammerholdet, efterspurgte under topmødet argumenter for, hvorfor man skulle give Theresa May en lang forlængelse.

»Det er rigtigt, at der var et flertal, som var tilhængere af en meget lang forlængelse, men dette var efter min mening ikke logisk, og helt overordnet var det ikke en god idé for hverken os eller for Storbritannien,« sagde Emmanuel Macron.

Forud for topmødet var der opstået bekymring om, hvorvidt Theresa Mays eventuelle EU-skeptiske arvtagere kunne finde på at lave af ballade i den tid, forlængelsen står på. Det tog aftalen stilling til i ord, men ikke egentlige krav.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var medvirkende til at tale de øvrige EU-lande fra en lang forlængelse – i stedet blev det en forlængelse til senest 31. oktober. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenzo Triboullard/AFP/Ritzau Scanpix.

I aftalen understregede man, at Storbritannien skulle holde sig fra på nogen som helst måde at »bringe Unionens mål i fare«. Tværtimod var det forventningen, at briterne ville opføre sig blandt andet »konstruktivt« og »ansvarligt«.

Der var dog »behov for at afdramatisere« ideen om, at briterne kunne blive til besvær, sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker, idet der i den periode, man forlænger, reelt er få egentlige muligheder for at blokere store beslutninger.

»Spild ikke tiden«

Datoen 31. oktober er strategisk vigtig, idet 31. oktober er dagen, før en ny formand for EU-Kommissionen skal tiltræde, efter at Jean-Claude Juncker har siddet på posten de seneste fem år.

I aftalen med briterne har man aftalt at tage bestik af situationen i juni, ligesom de 27 resterende EU-lande forbeholder sig retten til at blive ved med at holde møder.

Donald Tusk sagde efter topmødet, at det halve år stadig er tilstrækkeligt til at finde »den bedst tænkelige løsning«.

Alligevel følte han det åbenbart nødvendigt at sende en bøn i retning af briterne:

»Vær søde ikke at spilde tiden.«

Eva Jung er Berlingskes EU-korrespondent