NATOs tillidserklæring til Danmark

Udnævnelsen af Anders Fogh Rasmussen til ny NATO-generalsekretær er både et personligt skulderklap til ham og en støtte til Danmarks udenrigspolitik.

Klokken 15.20 i går kunne Anders Fogh Rasmussen træde frem som NATOs nye generalsekretær. Han blev introduceret af den afgående generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer (i midten) og takkede bagefter topmødets værter, præsident Nicolas Sarkozy og kansler Angela Merkel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Piotr Snuss/Reuters

STRASBOURG:
Der blev slået en tyk streg over Danmarks fortid som fodnotenation og et nølende medlem af NATO, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går klokken 15.20 blev præsenteret som NATOs kommende generalsekretær.

»Fogh Rasmussen er den rigtige mand til at fortsætte moderniseringen af alliancen,« sagde NATOs nuværende generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, om sin efterfølger, der officielt tiltræder 1. august.

Men forud var gået et dramatisk døgn på topmødet i Baden Baden og Strasbourg, hvor Tyrkiet som det eneste medlemsland blev ved med at sige nej til den danske NATO-kandidat med henvisning til Muhammed-krisen i 2006, og at den kurdiske TV-station ROJ kan sende fra København.

Til sidst var det et massivt pres fra NATO-topmødets værter; den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, samt den amerikanske præsident, Barack Obama, som sikrede Fogh posten. Om morgenen lørdag var der samtidig et møde mellem Fogh og den tyrkiske præsident, Abdullah Gül.

Vemod
Det var en tydeligt lettet statsminister, som mødte op på et pressemøde senere.

»Det har været en lang proces,« indrømmede han, og det var ikke taget ud fra nogle af hans »drejebøger«. Men statsministeren var stolt over den tillid, der var blevet vist både Danmark og ham selv personligt.

»Det er med vemod, at jeg må sige farvel til dansk politik,« sagde han. »Jeg betragter imidlertid NATOs opgaver som nogle af de vigtigste i moderne tid. Som NATOs kommende generalsekretær vil Fogh Rasmussen udbygge det transatlantiske forhold og forbedre samarbejdet mellem EU og NATO om internationale opgaver som i Afghanistan,« erklærede han. Det er en stor fordel, at Frankrig nu er vendt helt tilbage til alliancen, hvilket også blev markeret på NATO-topmødet.

Anders Fogh Rasmussen understregede også, at det er vigtigt at sikre en forbedring i forholdet til den muslimske verden. Og han regner ikke med, at han får nogen problemer med at fungere som NATO-generalsreketær, hvor han skal håndtere NATOs vigtigste internationale mission i Afghanistan, på trods af kritikken af ham i den muslimske verden. »Vi har det bedste forhold til den afghanske regering,« sagde han. Samtidig understregede han, at Danmark hele tiden har støttet et palæstinensisk selvstyre, og at Danmark bidrager økonomisk og politisk til fredsprocessen i Mellemøsten.

»Vi måtte finde en afgørelse,« sagde den franske præsident, Nicolas Sarkozy, efter udnævnelsen af Fogh Rasmussen, som han kaldte en dygtig og loyal politiker. De store europæiske NATO-lande smed til sidst al politisk ballast ind mod Tyrkiet for at overvinde tyrkernes skepsis.

Advarsel
Tyrkiet fik enkelte gevinster under forhandlingerne i går – herunder at de kan besætte en forholdsvis betydningsløs post som en af NATOs vicegeneralsekretærer. Men det afgørende var, at de store europæiske lande advarede Tyrkiet om følgerne for landets ambitioner om at blive EU-medlem, hvis man fortsatte med at sætte sig på tværs i NATO.

Den finske kommissær for udvidelse, Olli Rehn, var i går ude med en kraftig advarsel til Tyrkiet. »Det ser ikke godt ud fra et europæisk perspektiv, hvis Tyrkiet ikke flytter sig,« sagde han. EU-kommissæren understregede, at ytringsfrihed er en afgørende europæisk værdi, og at Tyrkiet med sine krav til Danmark satte spørgsmålstegn ved ytringsfriheden.