NATOs nye øverstkommanderende vil tage kampen op mod Putin

NATO har fået en ny militær øverstkommanderende. Præsident Obama har udnævnt ham, men det giver formentlig mere mening at tænke på ham som Hillary Clintons general: En diplomat med feltstøvler.

Verden har aldrig været farligere, end den er nu, hvis man skal tro general Scaparrotti: Og Rusland er den største og mest uberegnelige trussel mod USA og dets europæiske allierede. Foto: Marijan Murat Fold sammen
Læs mere

Det er både rigtigt og forkert at kalde Curtis Scaparrotti for en hård nyser.

For selvfølgelig er han en hård nyser. Ingen bliver firestjernet general i den amerikanske hær uden kold marv. Men af samme grund er han heller ikke kun en hård nyser. For ingen bliver øverstkommanderende for den amerikanske styrke på grænsen til Nordkorea uden at have den takt, som ofte gør forskellen mellem et problem og en løsning.

Nu er manden så blevet NATOs militære øverstkommanderende – onsdag overtog han officielt butikken efter general Philip Breedlove – og hvad skal vi så vente os?

Han løftede noget af sløret i sidste uge, hvor det amerikanske senats forsvarskomité afhørte ham. Ved en sådan høring skal man belægge sine ord med varsomhed og uddele gaver til alle, og det gjorde nyser-diplomaten. Men det skinnede igennem, at Scaparrotti betragtede NATO som NATO classic, og for alle, som oplevede Den Kolde Krig, føltes det som et deja-vu fra dengang.

Det skal Putin nu vide

Verden har aldrig været farligere, end den er nu, sagde han, og Rusland er den største og mest uberegnelige trussel mod USA og dets europæiske allierede. NATO skal reflektere det trusselsbillede og fremstå som en potent og afskrækkende alliance. Præsident Putin skal for eksempel vide, at han ikke – som i sidste måned – blot kan sende jagerfly ned og skinangribe en amerikansk destroyer i Østersøen og udsætte de ombordværende amerikanere for fare, for så vil amerikanerne »tage de nødvendige modreaktioner«, som Scaparrotti formulerede det.

Og – fortsatte han – en militæralliance kan ikke være en potent alliance uden militær, og derfor vil han uoverraskende presse på for øgede europæiske militærbevillinger, men han vil også – og det er mere overraskende – presse på for at få en øget permanent amerikansk tilstedeværelse i Østeuropa.

Ikke et ondt ord om Tyrkiet

USA har i øjeblikket tre forskellige brigadetyper i nimåneders rotation i Østeuropa, men Scaparrotti sagde, at han ønskede en permanent amerikansk panserbrigade – en såkaldt armored brigade combat team, som er den største og stærkeste brigade i det amerikanske militær, bestående af blandt andet 90 tunge kampvogne og små 5.000 mand.

Hvorfor en permanent brigade frem for en roterende, spurgte en senator.

Og svaret var – omskrevet til direkte engelsk – at en permant brigade forskrækker russerne mere end en roterende, som enten lige er ankommet eller på vej ud.

Generalens laserfokus på den russiske trussel kom også til udtryk i en diskussion om Tyrkiet. Et par senatorer forsøgte at få ham til at kritisere Tyrkiet for at gøre for lidt for at kontrollere migrantstrømmene og gøre for meget i forhold til det kurdiske PKK. Ikke et kritisk ord om Tyrkiet gled over Scaparrottis læber. I stedet gentog han flere gange, at Tyrkiet var »en meget værdifuld allieret i forhold til Rusland«. Tyrkiets storpolitiske rolle er som bolværk mod Rusland; alt andet er bare småpolitik, lød undertonen.

Så er den nye øverstkommanderende blot et deja-vu, en optøet koldkriger? Snarere det modsatte – han er et bud på, hvad der kommer.

General Scaparrotti er nok udnævnt af præsident Obama, men føles mere i trit med den måske kommende præsident, Hillary Clinton, og han er under alle omstændigheder meget langt fra den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump.

Trump har flere gange sagt, at han vil trække USA ud af NATO, hvis ikke europæerne tager en større del af slæbet, men det vil være en historisk fejltagelse og en invitation til Rusland og Islamisk Stat, svarede Scaparrotti på spørgsmål fra en senator; alene at tale om det kan kun i Moskva og Raqqa blive opfattet som en svag stråle.

Hillary Clinton er derimod en inkarneret høg – hun vil formentlig føre Obamas indenrigspolitik, men noget, der ligner Reagans udenrigspolitik – og hun er i forhold til Rusland helt på linje med republikanske hardlinere som senatorerne John McCain og Lindsey Graham.

Mens en præsident Obama eksempelvis vil tøve med en permanent panserbrigade i Ruslands opland og tænke strategisk og mange skaktræk frem, vil Clinton givetvis tænke mere operationelt og her og nu og sige »ja«. Derfor giver det politisk god mening at tænke på Curtis Scaparrotti som Clintons general:

En diplomat med feltstøvler, en soldat med finesse og en hård nyser.