Natos lande giver håndslag på fælles front i Afghanistan

Beslutninger om den fælles mission i Afghanistan træffes koordineret i Nato, bekræfter USAs forsvarsminister.

Den fungerende amerikanske forsvarsminister besøgte soldater i Afghanistan, umiddelbart inden Natos forsvarsministermøde i Bruxelles onsdag og torsdag. Han bekræfter nu de allierede lande i, at Nato skal træffe fælles beslutninger om styrker i Afghanistan. Idrees Ali/Reuters Fold sammen
Læs mere

Den amerikanske præsident har tidligere skabt usikkerhed om USAs engagement i det krigshærgede Afghanistan.

Men på et møde i Bruxelles torsdag bekræfter Nato-landenes forsvarsministre, at de vil koordinere deres beslutninger bedre.

Det fortæller USAs fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, efter mødet.

»Der bliver ingen ensidig tilbagetrækning af soldater. Det bliver koordineret. Vi er blevet styrket, og vi er bedre koordineret efter dette,« siger Shanahan om mødet.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ser dermed ingen grund til bekymring for de danske bidrag, som tæller omkring 155 soldater i Afghanistan.

»Alle lande, der er der, fortsætter med at være der. Der var enighed om, at vi bliver nødt til at have en koordineret proces fremover, hvis der skal ske ændringer,« siger Claus Hjort.

Andre Nato-lande har ytret bekymring over, at de ville være tvunget til at forlade de træningsmissioner, de har været engageret i, hvis amerikanerne pludselig var væk.

USA og Taliban har indledt en fredsproces. Det er nu vigtigt, understreger Nato-landene, at den afghanske regering bliver engageret i denne proces.

»Det opmuntrende er, at der er samtaler i gang. Men det er meget, meget komplicerede aftaler. Så næste fase bliver, at den afghanske regering skal engageres og forpligtes i projektet,« siger den danske minister.

Konsekvensen, hvis Afghanistan bryder sammen, vil være voldsom, også i Europa, fremhæver han.

»Sker der et sammenbrud i Afghanistan, vil man se millioner af flygtninge på landevejene, og de vil så i sidste instans havne i Europa.«

»Vi har en vital interesse i, at det bliver en ordentlig og reguleret proces, der skal føre til fred,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Han kan ikke se for sig, at en fredsaftale er »umiddelbart forestående«. Det er »nok en længere proces, der venter«, lyder vurderingen.

/ritzau/