NATOs generalsekretær minder om, at en række lande nu har planer om at nå op på to procent. Danmark er ikke imellem

Nu bliver skillelinjen mellem de gode og de dårlige betalere i NATO mere tydelig. Selv generalsekretæren skiller nu fårene fra bukkene. Debatten om de enkelte landes budget til det fælles forsvar er intensiveret.

epa07367239 Den fungerende amerikanske forsvarsminister Patrick Shanahan taler med NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg under forsvarsministermødet i Bruxelles den 19. februar. EPA/Francisco Seco Fold sammen
Læs mere
Foto: Francisco Seco

Måske er det en tilfældighed, at Danmarks forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, har været hurtig på aftrækkeren for at forsøge at finde ekstra milliarder til forsvaret for at nå op på 1,5 procent af bruttonationalproduktet, ligesom Holland, Norge og Tyskland gør det i 2023.

Måske er det ikke.

En ting er sikkert. Det forsvarsforlig, regeringen indgik sidste år, som ville bringe Danmark op på 1,3 procent af bruttonationalproduktet, var langtfra nok for den amerikanske præsident, Donald Trump. Derfor hastede Danmark et ekstrabudget igennem.

For presset på de lande, der ikke allerede nu har planer om at nå op på to procent, er stærkt stigende i NATO, hvilket kunne tolkes ud fra det udsagn, NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg kom med på forsvarsministermødet i Bruxelles.

»En række lande har nu planer for at nå op på to procent. Danmark er ikke imellem«, sagde Stoltenberg på et direkte spørgsmål fra pressesalen. Ganske vist lød spørgsmålet på, hvad han mente om Danmarks 1,5 procent forventede stigning. Men generalsekretæren var ikke sen til at gribe den.

Presset stiger

Og selv om man langtfra kan sige, at det var en kritik af Danmark, fordi han trods alt fortsatte med at anerkende regeringens indsats for at nå op på de 1,5 procent, så var det tydeligt, at fårene nu skilles fra bukkene. De, der er med, og de, der stadig slæber på fødderne.

Det pudsige er, at man ikke kan få at vide, hvilke lande det er, der allerede nu har fremlagt planer om de to procent. Det siger folk i NATO-hovedkvarteret er »klassificeret«. Men et tal vil Stoltenberg gerne afsløre, da han fortæller om stigningerne. De vil give NATO 100 mia. dollar mere i kassen.

Det er ikke første gang, at Stoltenberg nævner tallet. Trump roste i slutningen af januar Stoltenberg for at nævne, at Trumps pres havde hjulpet gevaldigt. Generalsekretæren sagde, at alliancen havde hørt Trumps »kald« om at yde mere til det fælles forsvar. Og Trump var ikke sen til at rose generalsekretæren og de lande, der havde hørt hans udfald på gentagne NATO-topmøder.

Og presset må havde været stort, for det er først efter, at Trump for alvor har sat en række af centrale rådgivere ind for at støtte kravene, at der for alvor er skred i tingene. Og efter at den tidligere amerikanske forsvarsminister, James Mattis, af helt andre grunde har taget sin afsked, så er der kommet ekstra skub i tingene.

»Tingene udvikler sig hurtigt, og presset stiger, efterhånden som landene kommer med reelle planer for de to procent,« siger en kilde til Berlingske.

Tvivlsomt BNP

Claus Hjort Frederiksen har undervejs både problematiseret det, at man overhovedet anvender bruttonationalproduktet som en målestok, fordi den kan bukkes og bøjes afhængig af landenes økonomi. Men på det seneste har forsvarsministeren også kulegravet budgetterne for at finde nye områder, som kan tælles med i de forkætrede to procent.

Og Claus Hjort Frederiksen var da også tilfreds med, at hans forsvarschef, Bjørn Bisserup, i et interview med Berlingske sagde, at hans kolleger også kiggede på vores faktisk bidrag f.eks. på slagmarkeder i Mellemøsten og i Afghanistan og mindre på de to procent.

»Det er godt, at den erkendelse begynder at brede sig«, sagde forsvarsministeren.

Og Danmarks har også en kattelem, som man kan bruge. Nemlig en pasus i forliget om, at man i det næste forsvarsforlig har Wales-målsætningen med to procent for øje. Så med Trumps øjne går det fremad. Hurtigere end selv han måske havde drømt om.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.