NATO vil spænde snubletråd ud for Rusland

NATO vil gøre klar til hurtig mobilisering over for Rusland. Danmark vil hjælpe med at styrke fælleskassen.

 
Ifølge Ritzaus oplysninger taler man internt i NATO om behov for en fordobling af NATO-budgettet. Video: AP/Ritzau Scanpix. Redigering: Joachim Christian Valentin Werner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rusland har tidligere vist, at landet langt hurtigere end Naoto Kan mobilisere 40.000-50.000 soldater ved grænsen til de baltiske lande. I denne uge vil NATO forsøge at komme et modsvar nærmere.

Det bliver ikke i form af en enorm hær i Østeuropa, men i stedet med en styrke, der skal udgøre en snubletråd for Rusland.

Hvis Rusland træder i snubletråden ved at rykke ind over grænsen til et NATO-land, skal det udløse en lynmobilisering af både hær, flåde og luftstyrker, siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

»Det handler om at signalere over for Rusland, at NATO vil kæmpe for sit territorium. Og det handler om at sikre ro i de lande, der er blevet mere bange for Rusland i lyset af det, der sker i Ukraine,« siger han.

Styrken er sammen med yderligere hjælp til Ukraine hovedtema, når NATO-landenes forsvarsministrene onsdag og torsdag samles i Bruxelles. Her skal ministrene forberede nogle af de centrale beslutninger på NATO-topmødet i Madrid i slutningen af juni.

NATO har længe haft fire kampgrupper opstillet i de tre baltiske lande og Polen.

Det er desuden besluttet at opstille yderligere fire kampgrupper i Slovakiet, Rumænien, Ungarn og Bulgarien. Lande, der ligger tæt på eller grænser op til Ukraine.

»NATO vil have en tynd linje af soldater forrest. Og så er ideen, at man opstiller nogle reaktionsstyrker, som lynhurtigt skal kunne komme soldaterne ved fronten til undsætning,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Det vil dog kræve en markant stærkere kommandostruktur at lede styrkerne og koordinere samarbejdet mellem hær, flåde og luftstyrker, vurderer man i NATO.

Derfor er der ifølge NATO-kilder et stort ønske i forsvarsalliancen om, at NATO-landene begynder at bidrage mere til den fælles kasse.

Ifølge Ritzaus oplysninger taler man internt i NATO om behov for en fordobling af NATO-budgettet.

NATOs fælles budget er i dag på 18 milliarder kroner. Heraf kommer de 280 millioner kroner årligt fra Danmark.

Efter et møde tirsdag aften i Haag fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at hun mener, at Danmark bør bidrage yderligere til NATOs fælles budget.

»NATOs generalsekretær og den militære øverstkommanderende har brug for flere kræfter for at sikre, at Naoto Kan løse de meget store udfordringer, som vi står over for i dag.«

– Derfor er vi også fra dansk side parat til at betale mere til de fælles udgifter i NATO, sagde Mette Frederiksen.

Udmeldingen kommer efter et møde, som Mette Frederiksen har arrangeret sammen med den hollandske premierminister Mark Rutte.

Sammen var de to værter ved en arbejdsmiddag i Haag for NATO-landene Belgien, Letland, Poland, Portugal og Rumænien.

De i alt syv NATO-landene står alle bag ønsket om et styrket fælles NATO-budget. Det ventes at blive et af spørgsmålene, som skal afklares i forbindelse med NATO-topmødet i Madrid i slutningen af juni.

Flere penge til NATO vil ikke umiddelbart koste skatteyderne flere penge. Det skyldes, at penge til NATOs fælleskasse regnes med i de to procent af bruttonationalproduktet, som Danmark med tiden vil bruge på forsvar.

/ritzau/