NATO vil indsætte fire kampgrupper i Østeuropa som afskrækkelse

Der indsættes yderligere fire kampgrupper i den østlige del af alliancen som modsvar på Ruslands invasion.

Arkivfoto: NATO afholder ekstraordinært topmøde i dag. Fold sammen
Læs mere
Foto: EVELYN HOCKSTEIN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forsvarsalliancen NATO vil indsætte fire nye kampgrupper i Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Slovakiet.

Det er en fordobling af det hidtidige antal, som er indsat i den del af Europa.

Det sker for at styrke afskrækkelsen i den østlige del af alliancen.

Beslutningen er truffet som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Et angreb, der fandt sted for en måned siden.

Det oplyser generalsekretær Jens Stoltenberg, som torsdag i øvrigt har fået forlænget sin stilling med et år på grund af den usikre situation.

»Vi forbliver forenede og beslutsomme i vores vilje til at modsætte os Ruslands aggression, hjælpe Ukraines regering og folk samt at forsvare sikkerheden,« siger Stoltenberg på et pressemøde.

Danmark er åben for at bidrage yderligere i det østlige Europa. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et kort pressemøde.

»Vi er enige i NATO om at styrke vores østlige flanke. Det er vi positivt indstillet over for fra dansk side. Kommer der en direkte forespørgsel fra NATO om yderligere dansk engagement, vil vi se positivt på det,« siger hun.

Der er dog ikke nogen forespørgsel fra NATO endnu, uddyber hun.

NATO vil fortsat ikke sende soldater eller fly til at sikre en flyveforbudszone over Ukraine. Det skyldes et ønske om, at krigen ikke eskalerer yderligere.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, talte torsdag til alliancens medlemmer. Det skete via en videoforbindelse. Han takkede for de defensive våben, som alliancen har leveret, men understregede, at der er brug for offensive våben til brug for angreb.

»I kan give os en procent af alle jeres fly. En procent af jeres kampvogne. En procent,« lød det ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Flere af NATOs medlemslande har leveret våben til Ukraine for at bistå landet i kampen mod Rusland.

Men der er ikke umiddelbart lagt op til, at NATO efterkommer Ukraines ønske om større våben ifølge Stoltenberg.

»NATOs medlemslande yder allerede signifikant støtte til Ukraine.«

»Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvilke våben vi bistår med. Medlemslandene gør, hvad de kan for at støtte Ukraine med våben, som Ukraine kan forsvare sig med,« siger Stoltenberg. Han nævner som eksempler droner og missiler.

Alliancen advarer samtidig Kina om ikke at yde støtte til Rusland.

USA hævdede tidligere på ugen, at Rusland overvejer at bruge kemiske eller biologiske våben i Ukraine.

Præsident Zelenskyj beskylder Rusland for at bruge fosforvåben, som spreder et pulver, der antændes ved kontakt med ilt og kan forårsage alvorlige brandsår.

»I morges blev der i øvrigt brugt fosforbomber. Russiske fosforbomber. Igen blev voksne dræbt, og igen blev børn dræbt,« sagde Zelenskyj.

Torsdag er der desuden møde mellem EUs medlemmer og syv af verdens førende industrialiserede nationer. Den amerikanske præsident, Joe Biden, deltager fysisk i alle møder.

/ritzau/