NATO-tropper skal sende afgørende signal til Rusland

De 28 NATO-landes stats- og regeringschefer har givet grønt lys for en vedvarende tilstedeværelse af styrker i Polen og Baltikum, hvor Danmark vil sende op til 200 soldater til Estland. NATO vil dermed sende et klart signal til Rusland om, at forsvarsalliancen mener det, når den siger »én for alle, alle for én.«

Foto: RAINER JENSEN. Det polske forsvar viste bl.a. selvkørende 155 mm-kanoner frem under NATO-topmødet i hovedstaden Warszawa. Foto: Rainer Jensen/EPA
Læs mere
Fold sammen

WARSZAWA: Fire bataljoner på hver op til 1.000 soldater er ikke noget, man vinder en krig med, og i det lys kan NATOs øgede tilstedeværelse i Baltikum og Polen fra næste år synes af meget lidt. Men signalværdien er til gengæld tårnhøj. Bataljonerne bliver nemlig multinationale, og derved bliver det helt konkret og fysisk, at en form for angreb på for eksempel Estland også er et angreb på alle NATO-lande - herunder Danmark der næste år sender op til 200 soldater til Estland.

»Det er både et vigtigt politisk signal, at bataljonerne bliver multinationale, samt at NATO nu bruger reel afskrækkelse med en vedvarende tilstedeværelse. Østersøen er blevet et udfordringens område, og derfor er det vigtigt, at Østersø-lande som Danmark bidrager,« siger Michal Baranowski, der er chef for den sikkerhedspolitiske tænketank German Marshall Funds kontor i Warszawa.

Baranowski mener, at NATO med beslutningen på topmødet om at øge tilstedeværelsen i Baltikum og Polen viser, at forsvarsalliancen har været i stand til at rykke og demonstrere, at afskrækkelse tages seriøst. Men processen har også vist, at forsvarsbudgetterne i de europæiske NATO-lande er så pressede, at det hverken har været nemt at finde de fire ledende nationer - hvoraf kun to er europæiske - eller lande der har ønsket at bidrage til tilstedeværelsen.

Danmark har brug for mere muskelkraft

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), mener dog, at NATO-landene er solidariske - ikke mindst Danmark som »altid stiller op« - og at der vil komme bidrag nok.

»Beslutningsprocesser kan være komplicerede og tage tid, men de skal måles på resultater, og nu er der en meget præcis beslutning om at allokere en bataljon til hvert af de tre baltiske lande og Polen. Dermed sender alliancen et vigtig signal om, at NATO står stærkt og solidarisk,« siger statsministeren.

Han kalder verden anno 2016 for »en ny sikkerhedspolitisk situation med et aggressivt Rusland,« og mener derfor også, at Danmark bliver nødt til at øge forsvarsbudgettet i et nyt forsvarsforlig fra 2018 og frem, fordi Danmark »bør opbygge lidt mere muskelkraft«.

Han understreger dog, at Danmark heller ikke i et nyt forsvarsforlig vil kunne nå NATO-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret, men at man også skal se på, hvor gode landene er til at bidrage til operationer. Et område, hvor Danmark ligger i top.

Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) skal dette fokus på »output« meget gerne med i sluterklæringen fra NATO-topmødet.

Balancegang med Rusland

Rusland ventes at reagere med vrede ord på den øgede NATO-tilstedeværelse i Baltikum og Polen, men i forhold til Rusland er det nødvendigt at være kontant, samtidig med at NATO er åben for dialog.

»Det er vigtigt, at en dialog har et styrkebaseret afsæt. Vi har de naboer, vi har, og derfor skal man altid holde døren åben for dialog,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Også fra Tysklands kansler, Angela Merkel, er tonen skærpet over for Rusland. Tyskland bliver det land, der skal lede bataljonen i Litauen, og det er værd at lægge mærke til, fordi Tyskland traditionelt har været blandt de mest tilbageholdende lande i NATO med tiltag, som kan føre til russisk vrede.

For NATO går et stærkt og afskrækkende forsvar således hånd i hånd med dialog. Der er allerede aftalt et møde i det såkaldte NATO-Ruslandsråd den 13. juli, hvor Stoltenberg og de 28 NATO-landes ambassadører vil forsøge at forklare Rusland, hvorfor tilstedeværelsen i Baltikum og Polen øges, og hvorfor det er et defensivt træk.

Men det bliver svært at overbevise Rusland om, mener Kristina Kausch, der forsker ved den sikkerhedspolitiske tænketank Carnegie Europe.

»NATO må tilpasse sig et nyt og mere ustabilt sikkerhedsbillede, men det skal helst ske uden at provokere Rusland, og det er en svær balancegang. Det samme gælder med missilforsvaret. Men trusselsbilledet er forandret, og man skal ikke glemme, at der reelt er krig i Ukraine,« siger hun.