NATO står fast i Afghanistan

Krigen i Afghanistan må ikke tabes. Så langt var NATO enige på deres topmøde i Riga.

Men der skete kun små fremskridt på spørgsmålet om en mere ligelig militær fordeling, og vægten flyttes i stigende grad over mod en politisk løsning.

Med et minuts stilhed for de faldne indledte NATOs stats- og regeringschefer i går deres forhandlinger i den lettiske hovedstad Riga. Og det skete med nyheden om, at yderligere to NATO-soldater var blevet dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan, så antallet af faldne alene i år er oppe på næsten 100.

Stemningen var da også dyster og fattet på topmødet, hvor Afghanistan-konflikten fuldstændig kom til at dominere over andre emner. NATOs første store militære operation uden for Europa og Nordamerika har vist sig at være vanskeligere, end man havde forestillet sig, da NATO overtog kommandoen for ISAF-fredsstyrken.

Men NATOs generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer kunne i det mindste rejse fra topmødet med en håndfast erklæring fra alle medlemslande om, at man står fast på opgaven med at opbygge et »stabilt, demokratisk« Afghanistan »befriet for terrorisme«.

Samtidig bliver der i sluterklæringen fra Riga-topmødet lovet, at ISAF har »styrker, ressourcer og fleksibilitet til at gennemføre opgaven«.DERMED HAR NATO-LANDENE lovet hinanden, at de ikke vil svigte opgaven i Afghanistan, sagde Scheffer, der var tilfreds med diskussionen på topmødet. En række medlemslande har opgivet de begrænsninger, de har lagt på, hvor og hvordan deres styrker kan indsættes i Afghanistan, sagde Scheffer. Samtidig er »90 procent« af de krav om ekstra soldater og materiel til ISAF, som NATOs militære øverstkommanderende general James Jones har stillet, blevet opfyldt, sagde Scheffer.

Men bag de pæne ord om at vise beslutsomhed og solidaritet står det klart, at der fortsat er betydelige forskelle på, hvor alvorligt medlemslandene tager opgaven i Afghanistan.

Op til Riga-topmødet var der blevet lagt hårdt pres på en række europæiske lande for at sende flere soldater til Afghanistan og først og fremmest for at hæve de nationale begrænsninger, som der er lagt på deres indsatsområder.

Presset var størst på Tyskland, der ganske vist med næsten 3.000 mand stiller med et af de store kontingenter i Afghanistan, men samtidig har øremærket sine soldater til indsats i den hovedsageligt fredelige, nordlige del af landet. Lande som Canada og Storbritannien, der tilsammen har mistet næsten 60 soldater i hårde kampe med den islamiske Taleban-milits i den sydlige del af Afghanistan, er rasende over, at der ikke er en mere ligelig fordeling af byrderne i NATO-missionen.ANGELA MERKEL LOVEDE på mødet, at tyske soldater kunne sættes ind i det sydlige Afghanistan i »nødstilfælde«, hvis andre NATO-styrker er i bekneb. Men hvordan et sådant »nødstilfælde« skal defineres, stod i går ikke klart. Jaap de Hoop Scheffer mente, at det måtte være en afgørelse for NATOs lokale militære kommandører på stedet i Afghanistan.

Men tyske embedsmænd sagde, at det forsat er en ren tysk beslutning, hvornår et nødstilfælde opstår.FLERE ANDRE LANDE BEVÆGEDE sig også om deres begrænsninger, mens der i går ikke var direkte faste tilsagn om ekstra soldater.

Frankrig lovede imidlertid at sende ekstra kampfly og helikoptere til Afghanistan-missionen, og fra den franske præsident Jacques Chirac kom der ganske kontante udmeldinger om, at Afghanistan er en konflikt, som den vestlige verden ikke kan tåle at tabe. Chirac gjorde det klart, at franske soldater kan operere overalt i Afghanistan.

Chirac var samtidig i Riga den vigtigste talsmand for den stadig stærkere overbevisning om, at konflikten ikke kan løses alene med militære midler og heller ikke alene af de vestlige stormagter i NATO.

Der må nye medspillere på banen ved siden af NATO, sagde Chirac, der fik opbakning til sit forslag om, at der skal nedsættes en bredere kontaktgruppe om Afghanistan.

Ved at bringe regionale magter og andre stormagter som Kina og Rusland ind i diskussionen om Afghanistan håber NATO at kunne kopiere den succesfyldte model fra Kosovo, hvor en kontaktgruppe bestående af de store vestlige lande og Rusland sørgede for, at Balkan-konflikten blev inddæmmet.

Den tyske forbundskansler og NATOs generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer skal nu forsøge at sammensætte en sådan kontaktgruppe, hvilket ikke bliver nemt, idet USA er skeptisk over for at inddrage Afghanistans store naboland Iran.PRÆSIDENT GEORGE W. BUSH leverede i Riga en kompromisløs tale til forsvar for sin udenrigspolitiske strategi og sin erklærede »krig mod terrorismen«. Men det står klart, at europæerne ikke længere ser konflikten i Afghanistan i det lys, men mere som en regional konflikt, hvor det til sidst kan blive nødvendigt at forhandle med Taleban om en politisk løsning.

Den afghanske præsident Hamid Karzai overvejer da også at indkalde til en »jirga« - en traditionel afghansk forsamling af ledere af landets forskellige befolkningsgrupper - i vinter for at pejle sig frem mod en politisk åbning.

I sammenligning hermed var Bushs retorik om, at Vesten aldrig må bøje af i kampen terrorismen og islamisk fundamentalisme, måske fængende. Men den lød mere som en præsident, der var i gang med at skrive sit politiske testamente, som en europæisk diplomat udtrykte det.