NATO og Rusland opruster i Øst

Rusland har oprustet betydeligt langs de baltiske landes grænse. Nu vil NATO svare igen med permanente styrker i de baltiske lande, alt imens Sverige og Finland øger samarbejdet med NATO.

Rusland har oprustet betydeligt langs de baltiske landes grænse. Nu vil NATO svare igen med permanente styrker i de baltiske lande, alt imens Sverige og Finland øger samarbejdet med NATO. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: ZURAB KURTSIKIDZE

BRUXELLES: Østersøen er i disse måneder skueplads for et nyt kapløb mellem Rusland og NATO. Det handler om at vise muskler og tale med store ord, og da parterne dårligt nok er på talefod, har det øget risikoen for hændelser, der kan føre til en militær konfrontation, som kan komme ud af kontrol.

Helt central er den russiske oprustning med soldater og tungt militært udstyr i Kaliningrad-enklaven mellem Litauen og Polen. Russerne har nu langtrækkende missiler og avanceret antiluftskyts i Kaliningrad, hvilket har skabt så stor bekymring i de tre baltiske lande, at NATO føler sig nødsaget til at reagere ved at placere permanente kampstyrker og udstyr i Baltikum. Dels for at forsikre de baltiske lande om NATO-landenes vilje til kollektivt forsvar, men også for at afskrække Rusland fra at krænke de baltiske landes territorium.

Også Polen, Rumænien og Bulgarien presser på for at blive omfattet af planerne, som NATOs militærkomité onsdag mødtes for at diskutere. Ud over spørgsmålet om antallet af lande, der skal omfattes af den øgede NATO-tilstedeværelse mod øst, er de største udeståender, hvor store kampstyrker der skal udstationeres i hvert land – og hvilket udstyr der skal med til Baltikum.

NATO: Vi vil undgå nyt våbenkapløb

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, bekræftede onsdag, at planerne som minimum vil omfatte de baltiske lande, og at der tales om kampstyrker i bataljonstørrelsen – en bataljon er på cirka 1.000 soldater – fra hvert land. Tanken er, at udstyr og mandskab skal kunne holde skansen et par dage, ind til NATOs nye og omfattende udrykningsstyrke kan nå frem.

Jens Stoltenberg gjorde på et pressemøde meget ud af at understrege, at oprustningen sker som et defensivt modsvar til et stadig mere selvhævdende Rusland, og at NATO vil kombinere afskrækkelsen med dialog, idet topprioriteten er at forhindre militær konfrontation.

»Vi vil gøre, hvad der er nødvendigt på en ansvarlig og forholdsmæssig måde. Samtidig vil vi tilstræbe større gennemsigtighed i vores forhold til Rusland for at reducere risici for hændelser eller uheld, der kan komme ud af kontrol. NATO ønsker ikke konfrontation – det er i alles interesse at undgå et nyt våbenkapløb,« sagde Jens Stoltenberg.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Afskrækkelse og dialog går hånd i hånd

I dag mødes de 28 NATO-landes udenrigsministre for netop at diskutere, hvordan Rusland skal håndteres med både afskrækkelse og dialog.

USAs NATO-ambassadør, Douglas Lute, beklagede på et pressemøde onsdag de seneste russiske provokationer over for amerikanske flådefartøjer i Østersøen og forklarede, at Rusland desværre er så uforudsigelig i sin opførsel, at NATO er nødt til at styrke afskrækkelsen mod øst.

»NATO er stadig Rusland militært overlegen med længder, men Rusland har moderniseret sit militær, flyttet rundt på udstyr og sat det på et højere beredskab,« sagde Douglas Lute.

Både Stoltenberg og Lute understregede, at de nye NATO-tropper vil holde sig inden for de aftaler, som NATO har med Rusland, herunder den såkaldte »Founding Act«, der siger, at NATO ikke må udstationere »substantielle kampstyrker« permanent i de nyere NATO-lande mod øst.

Hvor farlig er oprustningen?

Ifølge Martin Michelot fra den sikkerhedspolitiske tænketank German Marshall Fund, skal NATO passe på ikke at svare igen på hver en russisk provokation, idet dette kan forværre spændingerne.

»Præmissen, at Rusland skulle invadere de baltiske lande, er i mine øjne ikke særlig realistisk, og NATO skal passe på ikke at bidrage til en eskalering. NATO skal ikke kun kigge mod øst, men i høj grad også mod syd, og mange NATO-lande ser terroren fra Islamisk Stat og migration som mindst lige så store udfordringer som Rusland. Eksempelvis er der klare grænser for, hvor mange ressourcer Frankrig vil bruge mod øst,« siger Martin Michelot, der selv er franskmand.

NATOs nye militære øverstkommanderende, den amerikanske general Curtis Scaparrotti, afviste på sit pressemøde, at NATO bidrager til en eskalering:

»Jeg tror ikke, at der opstår en konflikt som følge af vores afskrækkelse. Det handler om, hvordan vi forholder os til et mere selvhævdende Rusland,« sagde generalen.

Fredag er samarbejdet i Østersøen på udenrigsministrenes dagsorden, og her er Sverige og Finland inviteret med ved bordet. Det er første gang, at de to partnerlande deltager ved et udenrigsministermøde i NATO, hvilket fra russisk side har udløst højlydte trusler rettet mod Sverige og Finland, såfremt de to lande skulle overveje et NATO-medlemskab. Finland og Sverige er for nylig også begyndt at deltage i øvelser, der træner NATOs kollektive forsvar på eksempelvis en militær trussel fra Rusland.