NATO er bekymret for, at Rusland vil lave en »false flag« operation med biologiske våben i Ukraine. Dermed vil Rusland forsøge at skjule, hvem der reelt står bag et eventuelt kommende angreb med masseødelæggelsesvåben i Ukraine.
Det siger NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde, forud for at ministrene fra NATO-landene mødes onsdag.
»Rusland har løjet gang på gang. Nu fremsætter Rusland absurde påstande om biologiske laboratorier og kemiske våben i Ukraine. Dette er endnu en løgn.«
»Vi er bekymrede for, at Moskva vil iscenesætte en false flagoperation muligvis med kemiske våben,« siger Jens Stoltenberg.
Stoltenberg peger på, at Rusland under Putin tidligere har vist, at man er parat til at bruge kemiske og biologiske våben. Blandt andet til at dræbe Putins politiske modstandere og ved at hjælpe styret i Syrien med at bruge kemiske våben der.
»Enhver brug af kemiske våben er fuldstændig uacceptabelt. Det er vigtigt, at Rusland forstår det,« siger Jens Stoltenberg.
Kemiske og biologiske våben regnes for at være masseødelæggelsesvåben, der hverken skelner mellem civile og militære mål. Dermed vil der være tale om en krigsforbrydelse, hvis Putin tager den type våben i brug, fastslår Stoltenberg.
NATOs generalsekretær undlader dog at kalde brug af kemiske våben en »rød linje« for NATO, men gør det klart, at Rusland vil betale en »høj pris«, hvis det bruger denne type våben i Ukraine.
»Jeg vil ikke spekulere i en militærreaktion fra NATO. Jeg vil blot sige, at NATOs opgave er at beskytte vores medlemmer,« siger Stoltenberg.
Udtalelserne falder på et tidspunkt, hvor der er stigende bekymring for, at Rusland vil eskalere krigen på en måde, der risikerer at involvere andre lande.
Stoltenberg kan ikke bekræfte, at Rusland skulle have krænket polsk luftrum med droner. Til gengæld er NATO tirsdag ved at undersøge en ubevæbnet drone, der er styrtet ned i Kroatien. Formålet er at se, om den har forbindelse til Rusland.
Desuden har et rumænsk kampfly ifølge Stoltenberg reageret på et objekt, der fløj ind i rumænsk luftrum. Den episode er også ved at blive undersøgt af NATO.
»Vi er ved at øge vores muligheder for at monitorere og reagere, hvis det bliver nødvendigt.«
»Det er samtidig vigtigt, at vi også kommunikerer med Rusland, så vi undgår farlige situationer,« siger Stoltenberg.
På pressemødet undlader Stoltenberg at svare ja eller nej til spørgsmålet om, hvorvidt NATO har kendskab til konkret hjælp fra Kina til Rusland i forbindelse med krigen i Ukraine.
Amerikanske diplomater har ifølge Financial Times oplyst, at Rusland har bedt Kina om støtte. Og styret i Beijing skulle ifølge kilderne være klar til at yde Rusland militærhjælp.
»Al militær eller anden støtte til Rusland vil være støtte til en brutal krig mod et uafhængigt land. Vi holder øje med, om Rusland får støtte,« siger Jens Stoltenberg uden at svare på, om NATO har kendskab til konkret hjælp.
Stoltenberg kommer i stedet med en opfordring.
»Kina bør sammen med resten af verden fordømme Ruslands brutale invasion af Ukraine,« siger NATOs generalsekretær.
/ritzau/
