NATO-chef fordømmer terrorangreb i Volgograd

Foto: YVES HERMAN

BELGIEN: Selvmordsangrebet mod togstationen i den russiske by Volgograd, der har kostet mindst 14 mennesker livet, bliver mødt med skarp fordømmelse fra NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.

»Der er ingen berettigelse for denne slags barbariske angreb,« siger han i en skriftlig udtalelse, hvor han understreger, at NATO og Rusland står side ved side i kampen mod terror.

»Blandt andet udvikler vi i fællesskab teknologi, der kan forhindre angreb på offentlige transportsystemer. Vi vil fortsætte med at samarbejde for at forbedre vores borgeres og vores landes sikkerhed,« siger Anders Fogh Rasmussen.

Foreløbig har ingen taget ansvaret for angrebet, men meget tyder på, at den kvindelige selvmordsbomber er en af de »sorte enker«, der tilhører de islamistiske oprørsgruppe i Kaukasien.

BNB