NATO-aftale militariserer Europa: »Det er en kæmpestor aftale«

NATO-aftalen gav Trump, hvad han ville have, men den fører også til et Europa, der kan forsvare sig uden amerikansk hjælp. Og så er aftalen »dansk« i sin udformning, vurderer eksperter. 

Trump så ikke specielt overrasket ud, da han erklærede, at han var overrasket over, at NATO-landene blev enige om at bruge fem procent af deres bnp på forsvar, beredskab, infrastruktur og forsvarsindustri. Koen Van Weel/EPA/Ritzau Scanpix

Trump kom til NATO-topmødet i Haag af pligt, men blev undervejs betaget, ja, nærmest bjergtaget af sine europæiske allierede, som udviste stor kærlighed til deres egne lande. Men også til USA.

Trump fik det, som han har talt om siden 1980erne, og som han har presset på for siden 2016: Europæiske allierede, der betaler mere, ofrer mere og tager ansvar.