NASA udskyder igen opsendelsen af Artemis-missionen

Voldsomt uvejr nærmer sig Florida. Det får NASA til at aflyse tirsdagens opsendelse af raketten »Artemis 1«.

Artemis 1 må vente lidt endnu på at komme ud til Månen. Denne gang er det en storm, der blokerer for opsendelsen. John Raoux/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NASA aflyser sin planlagte opsendelse af den historiske, ubemandede Artemis-mission til Månen på tirsdag

Det skyldes en tropisk storm, der ifølge meteorologerne ventes at tage til i styrke, mens den nærmer sig Florida.

Raketten »Artemis 1« skulle opsendes fra Cape Canaveral i Florida.

»NASA vil ikke udnytte muligheden for opsendelse og forbereder at trække raketten tilbage (fra affyringsrampen red.),« siger NASA – USAs rumadministration.

Det tilføjes i meddelelsen, at NASA nøje følger udviklingen i den tropiske storm, der har fået navnet »Ian«.

Opsendelsen af raketten er første del af NASAs program, der skal bringe mennesker tilbage til Månen.

Den ubemandede mission skal rundt om Månen. Næste Artemis-mission skal være bemandet, og den skal også rundt om Månen.

Tredje mission, måske i 2025, skal være bemandet og lande på Månen.

NASA har to gange tidligere afblæst opsendelsen af »Artemis 1«. Det skyldes tekniske problemer.

I sidste uge sagde NASA, at planen nu er at få raketten opsendt den 27. september.

NASA sagde også, at hvis det kikser, er planen en opsendelse den 2. oktober.

/ritzau/AFP