Fire astronauter, tre amerikanere og en canadier, er udpeget til at blive de første mennesker i 50 år, der tager på en flyvning omkring Månen.

En mission der kendes som Artemis II.

For første gang skal en kvinde deltage i en månemission, oplyser NASA, USAs rumadministration.

Det bliver Christina Koch. Hun er i forvejen kendt for at være den kvinde, som har foretaget den længste vandring i Rummet.

Det bliver også den første månerejse for en astronaut med mørk hudfarve, Victor Glover, der skal være pilot på missionen.

Rejsen ventes at finde sted næste år.

/ritzau/Reuters.