Nasa: Ødelagt opsendelsesrampe er formentlig først klar i 2028
Opsendelsesrampe blev beskadiget, da en raket fra Blue Origin sidste uge eksploderede under en test i Florida.
Opsendelsesrampe blev beskadiget, da en raket fra Blue Origin sidste uge eksploderede under en test i Florida.
Det kommer til at tage "en god rum tid" at reparere den opsendelsesrampe, der i sidste uge blev beskadiget, da en raket fra den amerikanske rumfartsvirksomhed Blue Origin eksploderede under en test i den amerikanske delstat Florida.
Det siger Nasas øverste chef, Jared Isaacman, natten til tirsdag i et interview med den amerikanske tv-station CNBC.
Han vurderer, at det er realistisk, at opsendelsesrampen kan være klar til at blive taget i brug igen i år 2028.
- Vi organiserer os alle generelt omkring ideen om, at vi selvfølgelig ønsker at se Blue Origin blive meget succesfuld, siger Isaacman og tilføjer:
- Så vi skal helt sikkert genoprette og reparere rampen, give ekspertise og lave en grundig analyse af årsagen. Lad os finde ud af, hvad der er gået galt, og så må vi komme videre.
/ritzau/