Nasa har opdaget kæmpe ny revne i grønlandsk gletsjer

En kæmpe revne i Petermann Gletsjeren i Grønland er blevet afsløret på nye billeder taget af Nasa.

Arkivfoto: Petermann gletsjeren knækker. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fotografer fra den amerikanske rumadministration, Nasa, har taget billeder af en truende revne i en grønlandsk gletsjer.

Der er tale om Petermann Gletsjeren, der befinder sig i den nordvestlige del af Grønland.

Det skriver nyhedsmagasinet Newsweek.

Hvis revnen fortsætter med at vokse, kan den ifølge forskere løsrive sig som et stort isbjerg og flyde væk.

Revnen er opstået i midten af gletsjeren, hvilket er usædvanligt. Normalt opstår revner nær kanten, hvor isen er tyndere.

Forskere mener ifølge Newsweek, at årsagen til revnen kan være, at der ligger varmt vand under gletsjeren.

Samtidig viser Nasas billeder, at revnen er opstået tæt på en tidligere revne, og hvis de to revner rammer hinanden kan det betyde, at gletsjeren vil løsrive sig.

Det er ikke første gang, at der er opstået revner i Petermann-gletsjeren.

I 2012 brækkede en kæmpemæssig isflage på omkring 260 kvadratkilometer med en tykkelse på omtrent 200 meter af Petermann Gletsjeren.

Og i sommeren 2012 brækkede en iskolos på størrelse med Amager af den nordlige gletsjer.

/ritzau/