Når politik deler og jura forener

Hvis der var to personer, der var hinandens politiske modsætninger, så var det afdøde højesterets­dommer Antonin Scalia og kollegaen Ruth Ginsburg. Men privat var de yderst tæt forbundne.

Højesteretsdommer Ruth Ginsburg nød et glas rødvin eller to før præsident Obamas tale til nationen – og faldt i søvn, mens samme nation så på. Rødvinen, som højesteretsdommerne traditionelt har nydt ved deres frokost umiddelbart før præsidentens tale i Kongressen, var ofte doneret af netop afdøde højesteretsdommer Antonin Scalia – Ruth Ginbergs politiske modsætning, men nære ven. Foto: Win McNamee/AFP Fold sammen
Læs mere

Hvis amerikanerne virkelig husker noget fra præsident Barack Obamas årlige tale til nationen, så er det højesteretsdommer Ruth Ginsburg. Den lille, spinkle 82-årige kvinde, der falder i søvn midt under talen, og hendes otte kolleger med den afdøde dommer Antonin Scalia i spidsen, der med albuer forsøger at holde hende vågen. Men forgæves.

Den lille seje og højtbegavede Ginsburg har traditionen tro deltaget i de amerikanske højesteretsdommeres frokost, inden de i samlet flok går over til Kongressen for at høre den årlige tale fra nationens øverste leder. Og en af hendes kolleger – enten Anthony Kennedy eller Antonin Scalia – har altid haft en god flaske rødvin med. Ofte en »Opus One« fra Robert Mondavis vingård i Napa Valley, som er så udsøgt, at Ruth Ginsburg trods løfter om det modsatte ikke har kunnet modstå fristelsen. To glas var nok til, at den lille Ginsburg ikke kunne klare Obamas maratontale og faldt i søvn, mens hele USA kiggede på – inklusiv hendes børnebørn, der sendte hende en SMS med ordene: »Bedstemor, du faldt i søvn igen«.

Vennerne over alle venner

For på trods af store politiske modsætninger blandt de ni højesteretsdommer i USAs øverste domstol, så er de fleste af dem gode venner. Og vennerne over alle venner var de to mest forskellige overhovedet – den stærkt konservative Scalia og den liberale Ginsburg.

De to tilbragte alle nytårsaftener sammen medbringende deres store familier. Og de var på ferie sammen.

Amerikanerne husker den korpulente Scalia siddende på en elefantryg i Indien med den lille Ginsburg siddende bagved under en ferie, hvilket fik hendes feministiske venner til at protestere. »Hvorfor sidder du bagest på elefanten?«

»Det havde noget med vægtfordelingen at gøre«, svarede Ginsburg tilbage.

Men hvad forenede dem? Den ene, Antonin Scalia, var stærkt konservativ, katolik og udnævnt under præsident Ronald Reagan. Scalia var modstander af homoseksuelle ægteskaber og imod Obama-care i alle afskygninger.

Den anden, Ruth Ginsburg, var den liberale jødiske kvinde, udnævnt under Bill Clinton. Hun er feminist og var også på det område i et modsætningsforhold til Scalia, Han mente, at kvindens plads er i hjemmet.

Juraen forenede dem

Svaret på spørgsmålet er naturligvis, at de politiske modsætninger ikke betyder så meget. Det er juraen, der forener. Og som Ginsburg så smukt formulerede det, efter at Scalia blev fundet død af et hjertestop under en jagttur i Texas, så var han netop særdeles god til at finde svaghederne i de juridiske argumenter og påpege løsningsmodeller både til den ene og den anden side.

I jurasprog var de begge textualister, hvilket betyder, at de begge i deres juridiske vurderinger lagde afgørende vægt på eksempelvis den oprindelige intention med den amerikanske forfatnings ordvalg.

Men der var også meget andet, der forende de to. Kærligheden til opera ikke mindst. De havde forrygende operataftener sammen. Scalia elskede selv at sætte sig ved flygelet og synge sammen med Washingtons berømte operakor. Og engang imellem fik han lokket Ruth Ginsburg med op på scenen. Sidste år blev der endda lavet en opera ved navn »Scalia/Ginsburg«, hvor kulissen var Højesteret.

Ginsburg sendte i går en sidste hilsen til sin ven:

»Henimod slutningen af operaforestillingen Scalia/Ginsburg med tenoren Scalia og sopranen Ginsburg synger vi duetten »Vi er Forskellige, Vi er én«. Vi var de bedste venner.«