Når nørderne tager magten

Efterretningstjenesterne er chokerede over afsløringerne af NSAs omfattende overvågning. Men mange mener, det er en naturlig konsekvens af de mange ansættelser, der skete efter 11. september 2001.

Edward Snowden er USAs mest eftersøgte mand. Han er flygtet til Hongkong, hvorfra han afslørede omfanget af den overvågning, amerikanske efterretningstjenester udfører mod udenlandske statsborgere via Internettet og sociale medier. Foto: Ewen MacAskill/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: De amerikanske efterretningstjenester stiller i dag sig selv et eneste spørgsmål. Hvordan har en person som Edward Snowden med den baggrund, han har, fået så stor indsigt i de mest hemmelige dele af efterretningstjenestens overvågningsarbejde, at han i detaljeret grad har kunnet lække oplysningerne til to dagblade, Washington Post og The Guardian? Svaret er enkelt. Lige efter 11. september 2001 flød pengene rigeligt til netop efterretningstjenesterne. Alle, der bare kunne påvise, at de kendte lidt til computere og teknik, blev hyret ind for at hjælpe de hemmelige tjenester med at løse en lang række opgaver forbundet med internet og senere med de sociale medier. Nørderne, som en efterretningsofficer kalder dem i dagens aviser, blev hyret i bundter, og nogle af dem var regulært »bimse« eller havde »bimse perioder«.

De var utroligt kreative, og de kunne noget, som de gamle efterretningsofficerer ikke kunne. De kunne spore og hacke, så det var en lyst. Og de blev »hyret ind i bataljoner«, som en anden efterretningsoffficer siger til Washington Post. De unge nørder var ganske enkelt i høj kurs, hvilket også lønnen til Snowden vidner om. Han tjente på den gode side af 200.000 dollar om året – en svimlende sum for en, der forlod High School uden at gennemføre og for en person, der startede ydmygt som vagt i CIA, men som åbenbart avancerede til en grad, der gjorde, at han fik indblik i mange af den nationale sikkerhedsorganisation, NSAs overvågningsprogrammer.

Søgte tilflugt i Hongkong

Ingen ved tilsyneladende meget om den 29-årige mand, der i forbindelse med afsløringerne søgte tilflugt i Hongkong, men som angiveligt overvejer at søge om politisk asyl enten i Island eller et andet land, der med Snowdens ord »beskytter ytringsfriheden«. Imens har efterretningstjenesterne en opgave med at kulegrave, hvordan han kunne få adgang til disse informationer med den baggrund, han har. Ifølge efterretningsfolk er det højst usædvanligt at hyre nogen uden en akademisk grad til disse poster, og det er endnu mere uhørt at give en person med den baggrund adgang til tophemmelige informationer.

Hvad han ellers ved, er der ingen, der har overblik over, men Snowden har selv antydet, at han ved betydeligt mere, men at han ikke har ønsket at skade USA, kun at gøre befolkningen opmærksom på, at de bliver ført bag lyset af politikerne. Om den holder i retten, er der ikke mange, der tror på. Tværtimod bedømmes Edward Snowden til at være ude på meget dybt vand og med risiko for at sidde resten af sit liv bag tremmer, hvis USA får fat i ham.Men Snowdens afsløringer viser, hvor svært det er i disse Wikileaks-tider at sikre hemmeligheder. For der vil være en del, der søger ind til efterretningstjenesterne, som ikke har tænkt sig at holde mund i tid og evighed. De gamle dyder er på retur – dem med at man gik i døden med sin viden. Flere og flere får et behov for at betro sig, og med sociale medier er det utroligt svært at gardere sig mod disse lækager. Informationsstrømmen går stærkt, og når først hemmelighederne er sluppet ud, er det umuligt at stoppe dem igen.

Det Hvide Hus har foreløbig valgt ikke at kommentere på sagen. Præsident Barack Obama sagde under topmødet med Kina i weekenden, at man ville gå efter ophavsmanden til afsløringerne med alle juridiske midler. Det var før, at det blev kendt, hvem der stod bag lækagen. Men efter at der nu er et navn og en person bag afsløringerne, har Det Hvide Hus været tilbageholdende, fordi det nu er en straffesag og en udleveringssag mellem USA og eventuelt Hongkong.

Direkte adgang til computersystemer

Snowden har arbejdet sig op til et eller andet niveau i CIA efter en kort militær karriere, der stoppede, da han brækkede begge ben i en ulykke. Efter sin tid i CIA har han haft ansættelse i et af de militærfirmaer, der lever af underleverancer til NSA – Booz Allen Hamilton – som en slags IT-kyndig. Efterretningstjenesterne står nu med den opgave at revidere kontrolproceduren med de personer, der arbejder i de firmaer, der har direkte adgang til NSA. For det er det, Snowden har haft. Direkte adgang til NSA og til dele af deres computersystemer.

De fleste amerikanere er ikke overraskede over overvågningen, men har ikke kendt til omfanget. Derfor har det også sat en diskussion i gang om grænsen mellem retten til privatlivets fred og regeringens åbenlyse interesser i at kunne forhindre terror og angreb mod amerikanske interesser. Snowden sagde til amerikanske TV-stationer i går, at hans intention var at gøre befolkningen opmærksom på omfanget af aflytningerne.

»Det var en gradvis erkendelse af, at præsidenter åbent kunne lyve for at sikre deres embede og så bryde de løfter, de har givet, uden at det har nogen former for konsekvenser«, sagde Snowden.

Den udtalelse kommer ifølge jurister nok ikke til at hjælpe ham, når han bliver udleveret. Myndighederne vil gå efter det strengt juridiske – at han har brudt sit tavshedsløfte og dermed sat hele nationens sikkerhed på spil. At han har valgt et kinesisk område som sikker havn, gavner heller ikke hans sag. USA og Kina er på konfrontationskurs netop på grund af kinesernes påståede hackning af amerikanske computere.