Når man gør børn fortræd

Tyskland sørger og spørger: Hvordan kan det gå til, at så mange børn udsættes for vold, ofte med døden til følge? Inden for de seneste dage er otte børn fundet dræbt, og nye sager er på vej.

Blomster og tøjdyr lagt til minde om de fem dræbte børn i Slesvig-Holsten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Charisius/Reuters

BERLIN: Fundet af otte døde børn, fordelt på to familier, har igen fået Tyskland til at overveje, om man gør alt rigtigt i familiepolitikken, om sociale tjenester kunne have forhindret tragedierne, og hvorvidt vold mod mindreårige er mere udbredt i dag end tidligere.

De døde børn, fem i Slesvig-Holsten og tre i Sachsen, er omkommet på forskellig vis. I Slesvig-Holsten har en åbenbart depressiv mor tilsyneladende kvalt de fem børn mellem tre år ni år i denne uge. I Sachsen skal en kvinde have dræbt sine tre nyfødte børn efterhånden, som de kom til verden. I Slesvig-Holsten var moderen og børnene under intensivt opsyn af de sociale myndigheder, i Sachsen var der, så vidt man ved, ingen, der lagde mærke til den 28-årige kvinde, der var gravid tre gange, men ikke havde nogen børn.

De triste hændelser har udløst forfærdelse i Tyskland, der gennem den sidste halve snes år har været igennem en række mord på og mishandlinger af børn. De seneste fund har nu fået forbundskansler Angela Merkel til at sige, at »børnene, som er de svageste i vort samfund«, skal have en sikker fremtid, hvilket bør være et fælles mål. Hendes familieminister Ursula von der Leyen går nu ind for obligatoriske sundhedsundersøgelser.

Det viser både den gode vilje og den delvise afmagt, som ofte præger det tyske politiske system, når konkrete beslutninger skal tages. Tyskland består af 16 delstater med udstrakt selvstyre, og det er yderst begrænset, hvor meget en kansler eller en minister i Berlin kan gribe ind i lokale anliggender, selv hvis det er et spørgsmål om liv eller død. Den tyske regering mener f.eks. ikke, at man herfra kan indføre sundhedsundersøgelser »og således mistænke 100 pct. af forældrene for misrøgt af deres børn, blot for at finde nogle enkelte«, som det hedder. Det overlades derfor til de enkelte delstater. Her har flere allerede indført undersøgelserne.

Sagen i Slesvig-Holsten tyder imidlertid på, at selv undersøgelser, samtaler med sociale myndigheder og anden offentlig hjælp ikke er en garanti mod tragedier. En nabo og kvindens mand havde 13. august henvendt sig til myndighederne og sagt, at der var noget galt i familien, og at man havde brug for hjælp. Dagen efter tog en socialmedarbejder hen til familien, og man havde en længere samtale. Den følgende dag, 15. august, alarmerer manden den psykiatriske døgnvagt, hans kone lider af religiøse vrangforestillinger; en læge fastslår, at der er behov for behandling, men ikke grund til øjeblikkelig indlæggelse. 16. august advarer en børnehave, hvor to af børnene er tilmeldt, myndighederne om, at forældrene ikke ser ud til at magte hverdagen. 17. august kommer en psykiater, der kender kvinden fra tidligere, til samme resultat som lægen to dage tidligere: Kvinden skal ikke indlægges. I denne uge henvendte hun sig selv på den psykiatriske skadestue efter et selvmordsforsøg; under en samtale meddelte hun, at hun havde dræbt sine fem børn. Politiet blev alarmeret, og man fandt ligene i hjemmet. Børnene stammede fra i alt to fædre, der siden har været under behandling for chok.

Spørgsmålet om, hvor vidt antallet af den slags tragedier er stigende, udløser forskellige svar. Dieter Lenzen, professor i pædagogik og rektor for Freie Universität i Berlin, advarede sidste år mod at tro, at problemet er blevet større.

»Der er en tendens til at sige, at i gamle dage var alting bedre, og at der var mindre kriminalitet,« sagde han til Berlingske Tidende.

»Det er ikke rigtigt.«

Flere sager på vej
Lederen af børnehjælpsforeningen Kinderhilfe Direkt, Georg Ehrmann, mener dog, at antallet af forældre, der ikke er i stand til at opdrage deres børn, er stigende. Han henviser til en parlamentarisk rapport om, at ti procent af hver årgang vanrøgtes.

»I fire millioner familier er man potentielt ikke i stand til at opdrage,« sagde han i går til Frankfurter Allgemeine Zeitung. Ehrmann peger også på besparelser netop i kommunernes børne- og ungdomsopsyn. I Berlin har en socialmedarbejder i gennemsnit ansvaret for 150 sager, i Cottbus 170 og i Bremen 200 sager. Netop i Bremen har der været flere afsløringer af gruopvækkende børnemishandlinger – ofte i hjem, der var under offentligt opsyn. I Sydvesttyskland, hvor den offentlige økonomi er mindre anstrengt, er presset mindre. Måske er det en af forklaringerne på, at Nord- og Østtyskland synes førende, når det gælder vold mod børn.

I Nordhausen ringede en kvinde torsdag aften til en selvhjælpsgruppe og fortalte at hendes nyfødte baby var ved at dø. Gruppen tilkaldte politiet, som fandt den livløse baby – og forsøg på at genoplive spædbarnet mislykkedes. Kvinden er mistænkt for at have ladet sit nyfødte barn dø af kulde og er nu sigtet for manddrab, skriver Ritzau.

Samme aften blev en 24-årig narkoman og hendes spædbarn fundet død i Berlin. Her er der ikke tegn på vold eller mord, siger politiet. Måske har moderen på grund af sygdom ikke været i stand til at pleje barnet, hedder det. I Berlin-avisen Tagesspiegel kom nyheden på side ni – det virkede, som om tyskerne for tiden har svært ved at høre mere om børnemishandling.