Når maden er giftig

Hvorfor er kinesisk mad så farlig at spise? Berlingske Tidende har spurgt en kinesisk ekspert.

Foto: Scanpix

BEIJING: Zhou Qing kigger ned over kasserne i den lille frugtbod, der står på et gadehjørne i Beijing, og ryster på hovedet.

Varerne ser ellers friske ud. Indbydende. Appelsiner, æbler, tomater, løg, roer, græskar, grønne nektariner og bananer. De ligger pænt stablede op i kasser. Ved siden af andre kasser med kinesiske zao-frugter. Det er årstid for dem nu, og bønderne omkring Beijing har oversvømmet byens boder, markeder og supermarkeder med de små brun-grønne frugter, der er mindre end en bordtennisbold og smager som et tørt æble.

Zhou Qing har ikke lyst til at spise noget af det.

»Men vi har jo ikke noget valg,« siger Zhou Qing, der i årevis har fulgt den kinesiske fødevareindustri.

Han har brugt to år på at skrive en bog om den, hvor han interviewede og undersøgte bønder, mellemhandlere, restauranter og fabrikker. Bogen er fra 2004. Den er blevet oversat til flere sprog, og i 2006 fik han også en pris fra tyske Lettre Ulysses for sit arbejde.

Han er en af de mest åbenmundede kritikere i Kina. I 1989 blev han anholdt efter optøjerne på Tiananmen-pladsen i Beijing og måtte sidde i fængsel i tre år. Under OL holdt civilklædte politibetjente øje med ham, og dagen efter interviewet med Berlingske Tidende skulle han ned på et af sine regelmæssige besøg på den lokale politistation. For at forklare hvad han går og laver. Det ser nu ikke ud til at gå ham på. Han nærmest klukker, da han fortæller det.

Det gør han til gengæld ikke, da han forsøger at svare på spørgsmålet om, hvad der er sikkert at spise i Kina. For man kan ikke være sikker på noget, siger han og nikker over mod boden.

»Kinesiske frugter og grøntsager er fyldte med rester af pesticider og gødning,« siger Zhou Qing, der ikke stoler på fødevaresikkerheden i sit hjemland.

Melamin overalt

Et af de seneste eksempler på den haltende fødevarekontrol og de forgiftede grøntsager kommer fra Japan. I sidste måned blev tre japanere syge efter at have spist frosne bønner, der var importeret fra Kina. Det viste sig, at bønnerne indeholdt cirka 34.500 gange den tilladte mængde af pesticider.

Men det mest åbenlyse eksempel er selvfølgelig skandalen om melaminen.

I dag er næsten 2.400 børn indlagt på hospitaler over hele Kina. I alt 53.000 børn blev syge, og fire mistede livet.

Listen over forurenede fødevarer bliver stadig længere. Der er fundet melamin i kiks, yoghurt, sojamælk, is og utallige andre fødevarer. I slutningen af oktober blev der også fundet melamin i æg. Det kom fra hønsefoderet. Derfor er man nu bange for, at det også findes i alt dyrefoder. Og dermed i et utal af kødprodukter.

Zhou Qing mener ikke, at situationen i fødevareindustrien er blevet bedre, siden han skrev sin bog. Tværtimod.

»Det er meget værre end tidligere. Det har bredt sig, så flere personer er involverede, og producenterne bliver stadigt større,« siger Zhou Qing.

Større producenter bliver ikke kontrolleret. Myndighederne stoler på dem. Flere af de 22 selskaber, der har fremstillet mælkeprodukter forurenet med melamin, var fritaget for kontrol. Virksomhederne havde forhandlet sig frem til en aftale med fødevarekontrollen i Kina – AQSIQ – så de selv stod for kontrollen.

Lokale fortielser

Zhou Qing mener, at de stadig større virksomheder også giver en risiko for større skandaler. »Se derovre,« siger han og peger over mod en lille, snasket restaurant, der sælger retter til fem-ti kroner stykket. »Hvis de putter gift i maden, så vil det kun dræbe os og gå ud over nogle få mennesker.«

»I Kina er det også typisk, at netop de store virksomheder er tæt forbundne med regeringerne, så kontrollen er svag, og der føres kun meget lidt opsyn med dem,« siger Zhou Qing.

Der er heller ingen tvivl om, at man har forsøgt at dække over skandalen. Fra øverst til nederst. Først og fremmest mejeriet Sanlu, der har produceret det mælkepulver, som er skyld i dødsfaldene og de mange sygdomstilfælde. De kendte til problemerne allerede i december sidste år. Men de fortalte først myndighederne og bystyret i deres hjemby Shijizhuang om problemerne i begyndelsen af august.

Bystyret dækkede så over skandalen i august, mens de Olympiske Lege rullede over Beijing. Hvor meget vidste provinsregeringen i Hebei så? Det er der ikke kommet svar på endnu. Men det er kommet frem, at provinsregeringen havde dækket over en eksplosion i en kulmine i juli, hvor 35 personer blev dræbt. Få uger før OL begyndte og hvor hele samfundet var under pres for at undgå skandaler.

På samme måde er det med æggene. Han Wei kaldes for »Kinas Hønsekonge« og »Æg-kongen«. Han er direktør for den største af de tre virksomheder, som har produceret æg med melamin. Han Wei er også et højtstående medlem af Kinas Kommunistparti. Han kendte ifølge de kinesiske medier til problemerne allerede i september. Men lokalregeringen nedlagde forbud mod at omtale sagen.

300 køer malkes

Der er mange skurke i sagen om det forurenede mælk. Medierne og sundhedsministeriets undersøgelse har især udråbt bønder og malkestationer som de store syndere. Det er dem, der har fortyndet mælken. For at skjule det har de tilsat melamin, så det ser ud, som om mælken har et højt antal proteiner. Eller fordi kvaliteten af mælken er så dårlig, at de bliver nødt til at tilsætte melamin for overhovedet at kunne sælge det.

Der er også rygter om korruption mellem lokale embedsmænd, der skal føre kontrol med malkestationerne. Som de ofte selv ejer en del af.

Det siger Qi, at han ikke kender noget til. Han står ved siden af sin sorte Toyota og ryger en cigaret. Privatchaufføren sidder inde i bilen. Den kraftigt byggede Qi har en stor guldkæde om halsen og står i en sort træningsdragt fra Li Ning, der er et kinesisk mærke som konkurrerer med Adidas og Nike.

Qi er chef for en malkestation, der ligger i en landsby nogle timers kørsel fra Beijing. Det er et kooperativ, hvor 300 bønder hver morgen trækker deres køer hen for at blive malkede. Derefter kører tankbiler det videre til de mejerier, der køber mælken.

»I begyndelsen var vi ikke bekymrede over skandalen, for der er ingen problemer med vores mælk. Men nu kan vi mærke det,« siger Qi, der i lang tid har haft svært ved at sælge mælken til mejerierne.

Qi tror faktisk, at skandalen i det lange løb kan være en fordel for mejerisektoren i Kina:

»Prøv at høre, når skandalen er forbi, så vil al mælk være af høj kvalitet. Der er ingen, som vil kunne sælge den dårlige mælk, fordi kontrollen er blevet bedre,« siger Qi.

Reformløfter uden effekt

Han håber, at medierne vil være med til at fortælle, at der ikke er problemer med mælk fra hans landsby. Medierne kan i det hele taget være med til at afdække den slags skandaler. Hvis de har lov til frit at dække fødevareskandalerne.

Men sådan er det ikke lige nu, hvor aviser, TV og radio stort set kun har lov til at bruge de rapporter, der kommer fra det officielle nyhedsbureau Xinhua.

»Alle direktørerne fra de store selskaber er højtstående medlemmer af Kinas Kommunistparti. Dermed har de købt en forsikring fra regeringen,« siger forfatteren Zhou Qing.

Regeringen har ellers lovet store reformer.

»Jeg vil gerne sige, at den kinesiske regering lægger stor vægt på fødevaresikkerhed. Vi er begyndt at håndhæve strenge procedurer omkring undersøgelser og inspektioner,« sagde præsident Hu Jintao.

Men det var i september 2007. Efter nogle af sidste års mange fødevareskandaler. Hvor både han og premierminister Wen Jiabao lovede omfattende reformer men som altså ikke har kunnet forhindre hverken forgiftet mælk eller æg.

Zhou Qing mener, at sagerne indtil videre blot har drejet sig om at finde syndebukke uden rigtigt at ændre ved systemet. De første, der blev arresteret, da sagen om den forurenede mælk begyndte at rulle, var nogle bønder. Men det var ikke nok, fandt myndighederne ud af. Derefter blev borgmesteren og viceborgmesteren for Shijizhuang arresteret. Det er den by, hvor Sanlu mejeriet har hovedsæde. Det var heller ikke nok, siger Zhou Qing. Derefter kom turen til direktøren for Sanlu, og da det endelig heller ikke var nok, kom turen til chefen for fødevarekontrollen i Kina. Her er det stoppet. Indtil videre.

»Det er meget enkelt. De vil bare finde nogle syndebukke,« siger Zhou Qing.