»Når jeg får lyst ... så slænger jeg en AR, en AK eller en Tek-9 over skulderen, og så går jeg ud af døren«

Efter massakren på college i den amerikanske Roseburg fokuseres der nu på gerningsmand Chris Harper Mercers mor: Hun lærte sønnen at skyde og havde 14 skydevåben i hjemmet.

26-årige Chris Harper Mercer nåede at dræbe ni mennesker og såre lige så mange på Umpqua Community College i den amerikanske by Roseburg, inden han tog sit eget liv. Chris Harper Mercer boede hjemme hos sin mor, der samler på våben; seks af dem anvendte sønnen til sin massakre. Foto: AFP/MySpace Fold sammen
Læs mere

Hvorfor gjorde hans forældre ikke noget?

Spørgsmålet er tilbagevendende efter amerikanske skoleskyderier. En dreng eller ung mand synker dybere og dybere ned i sin egen voldelige dystopi, og forældrene lader stå til. Nogle gange, fordi de bevidst eller ubevidst negligerer hans udvikling, men andre gange fordi deres virkelighedsopfattelse ikke er så meget anderledes.

I 2012 dræbte Adam Lanza 20 elever i første klasse på folkeskolen Sandy Hook i Connecticut, og bagefter viste hans mor sig at være en paranoid våbentilhængere, som tog den psykisk ustabile søn med på skydebaner – og nu gentager den samme historie sig.

For en uge siden dræbte Chris Harper Mercer ni mennesker på et lokalt college i Oregon og begik selvmord, og ifølge flere medier var hans mor også en letantændelig tilbeder af våben og sammensværgelser.

Laurel Harper boede alene med sin søn i et lejlighedskompleks i en by i det sydvestlige Oregon, og på sin Facebook-side skrev hun, hvordan hun altid sørgede for at have to »fulde magasiner« sammen med sin Glock-pistol, og at alle hendes halvautomatiske AR- og AK-rifler »altid har ladte magasiner. Ingen kommer uinviteret på besøg hos mig uden at få en hilsen med på vejen«, skrev hun ifølge New York Times på sine Facebook-side.

Netmediet Vocativ citerede fra en Facebook-debat, som Laurel Harper for nyligt deltog i, og her fortalte hun, hvordan hun nød at bo i en stat, hvor hun kunne gå frit rundt med sine våben. »Når jeg får lyst ... så slænger jeg en AR, en AK eller en Tek-9 over skulderen, eller jeg stopper en Glock 21 i bæltet eller en af mine andre håndvåben, f.eks. en Sig Sauer P226, og så går jeg ud af døren.«

I alt havde mor og søn 14 våben i lejligheden, og Chris Harper Mercer tog seks af dem med til massakren på det lokale college i Roseburg.

De farlige forældreblinde

Det føjer alt sammen et element til adfærdsforskningen i skoleskydere; Når politikerne ikke vil gøre noget for at forhindre, at ustabile unge mænd som Chris Harper Mercer får adgang til våben, er myndighederne nødt til at gøre det næstbedste – at forsøge at forudsige hvem af de potentielle skoleskydere, som udgør en reel risiko.

Forskere har allerede en standardprofil på skoleskydere, bl.a. at de er unge mænd, bor hos én af deres forældre og lider af depression. De er ensomme, asociale og vrede og projicerer årsagen over på andre, og de finder afløb for deres raseri i voldelige spil, film eller på sociale medier. De fleste eksperter peger på, at gerningsmændene – ud over depression – ikke er psykisk syge, og at f.eks. personer med Asperger eller autisme ikke er mere voldelige end andre.

Profileringen er fokuseret på gerningsmanden, men eksemplerne med Adam Lanza og Chris Harper Mercer rejser spørgsmål om forældrenes rolle.

Ikke kun fordi en forælder med våben betyder, at den potentielle gerningsmand har adgang til våben, men også fordi en forælder kan være så tæt på sønnens virkelighedsopfattelse, at hun er mere »forælderblind« end normalt.

Tag nu Laurel Harper: New York Times fortæller, at hun over ti år deltog i onlinediskussioner på Yahoo Answers, hvor brugere stiller spørgsmål, og andre besvarer dem.

Hun er uddannet sygeplejerske og besvarede ofte spørgsmål om mentale lidelser, og hun sagde, at hun var ekspert i autisme, fordi hun og hendes søn begge led af Asperger.

Laurel Harper brugte sig selv og sin søn som en inspirerende succeshistorie, bl.a. fortalte hun om, hvordan sønnen tidligere var en headbanger – en lidelse hvor barnet slår hovedet mod alting. Men hun gav aldrig op, fortalte hun og understregede, at en diagnose ikke er t dødskys.

»Jeg har selv Asperger, og jeg klarer mig nogenlunde her i livet ... min søn har også Asperger, og han er ikke en nikkende idiot, og hans liv er ikke værdiløst. Han er utroligt intelligent, og han sigter på en karriere i filmindustrien. Min 18 år lange indsigt i Asperger – og min kamp – giver nu udbytte.«

For seks år siden opfordrede hun en mor til et autistisk barn til at læse højt for barnet.

»Endnu før min søn var født, læste jeg højt for ham af Donald Trumps bog »The Art of the Deal« ... Nu investerer min søn i aktiemarkedet sammen med mig, han laver penge på det, og han arbejder frem mod en grad i business. Hans skrive- og læsefærdigheder er fænomenale.« New York Times har ikke fundet beviser for, at sønnen studerende til en grad i business eller film.

En dårlig idé

Forældre har ofte varierende grader af villet realisme over for deres børn, men det virker som om, at det med Laurel Harper var mindre vilje og mere kunnen. Hun kunne ikke anerkende, at sønnen havde problemer - og at det f.eks. var en dårlig idé at have et hjem fyldt med skarpladte våben. Eller som en af hendes bekendte, Shelly Steele, siger til New York Daily News:

»Hun fortalte os, at hun ville have fat i alle de våben, hun kunne få fat i, inden en eller anden forbød dem ...Hun fortalte også, hvordan hun tog sin søn med ud for at skyde. Jeg synes, at det var besynderligt. Hvis du ved, at din søn har en mental lidelse – hvorfor forsøger du så at opildne ham til at være fascineret af våben?«