Når dårlig kost bliver hverdagskost

Soyasauce lavet af menneskehår. Gammel madolie solgt på nye flasker. Kineserne er trætte af de senere års mange fødevareskandaler. Og især den seneste skandale har ramt mange kinesiske forældre, som har givet deres børn pulvermælk.

Kinesiske forældre venter på at få deres børn undersøgt på et hospital i Hangzhou i det østlige Kina. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix Denmark

Hvordan kunne det ske igen?

Wang er en af de kinesere, der lige nu stiller sig selv det spørgsmål. Som tusinder af andre bekymrede forældre, er hun taget på hospitalet for at få undersøgt sin datter.

Børneafdelingen på Chaoyang hospitalet i Beijing ligger i kælderen. Luften er varm og fed. Skarp. Efter flere års brug af stærke rengøringsmidler. Der er ingen vinduer herinde. Der står skæve rækker af forkromede stole med orange plasticbetræk. En mor sidder med sin baby i skødet. Et par har lagt deres sovende baby på en af stolene.

Wang står på gangen uden for venteværelset og holder sin treårige datter, Yu, i hånden. En pige i sandaler, blå bukser og en trøje, hvor der er syet to røde jordbær af stof på hver af ærmerne.

»Jeg stoppede med at amme efter et år, og siden da har hun drukket Sanlu. I cirka to år,« fortæller Wang, der med god grund er bekymret for sin datter.

Det er mælkepulveret fra Sanlu, der startede hele sagen om den forurenede mælk. Det var billigt. Cirka 20-30 kroner for en uges forbrug. Derfor var det også populært. Især blandt de lidt fattigere kinesere, som ikke har råd til at købe de dyrere mærker, der kan koste helt op mod 150 kroner. Derfor sad Sanlu, ifølge egne oplysninger, på omkring 20 procent af markedet.

Går efter varemærker

Sanlu markedsførte sig med, at de havde 50 års erfaring. Og at de kinesiske Shenzhen 7-astronauter sad ude i rummet og drak mælkepulver fra Sanlu. Det var kort sagt et godt varemærke. Og det er vigtigt i Kina, for her går man op i mærker, og særligt om noget er et »internationalt varemærke«. Det prædikat kan man se på en masse forskellige produkter. Det er godt. Kvalitet. Man kan stole på det.

For der er to grunde til, at mælkeskandalen rammer kineserne hårdt.

Selvom astronauterne sad vægtløse over Kina og drak mælkepulver, er det først og fremmest et produkt for børn. Skandalen rammer bredt, for i Kina får stort set alle børn mælkepulver fra 0-4 år. Nogle gange helt op til seksårsalderen. Det er der to grunde til. For det første har mødrene ikke længere tid til at amme. For det andet er selskaberne gode til at sælge deres produkter. Nogle kinesere er også overbeviste om, at det er bedre at give børnene mælkepulver end selv at amme.

Pulveret bliver solgt til forskellige aldersgrupper, for ifølge producenterne har børnene forskellige behov, alt efter hvor gamle de er.

Derfor kan man for cirka 145 kroner købe en bøtte med 900 gram »fremgang og fremskridt i skolen,« hvor der står en skoleklar bamse med grøn bluse og rød taske og smiler på forsiden af bøtten. Et andet mærke reklamerer med glæde, helbred og styrke.

Derfor rammer det kineserne hårdt. Fordi så mange bruger mælkepulveret. Og fordi det går ud over børnene, der i Kina ofte er forældrenes eneste pension og dem, der med en god uddannelse og et godt job, skal passe på forældrene, når de bliver gamle.

Der er også en anden grund. Kineserne er trætte af de mange fødevareskandaler. De senere år har været fyldte med dem.

Forfalsket medicin

Dambrug i Henan og Hubei fodrede deres fisk med grønt kobbermalm, fordi det skulle få dem til at blive større. Der er fundet krydderier, som var farvet med det giftige farvestof Sudan G, der ellers har været forbudt i årevis. Folk er døde efter at have drukket vin med træsprit. Pesticider på grøntsager, genbrugt madolie solgt som nyt, sojasauce lavet af menneskehår, forfalsket medicin, rådne ris, fisk fra Yangtze-floden fyldte med tungmetaller og så videre. Det er blot et udpluk. I Kina er dårlig kost blevet hverdagskost.

Det er mange kinesere blevet ualmindeligt trætte af.

»I Kina går det ikke kun ud over børnene. Vi almindelige kinesere spiser gift,« siger bedstefar Cheng, som Berlingske Tidende talte med tidligere på ugen i den nordkinesiske by Hohhot.

»Hvad er ikke giftigt? Luften er giftig, grøntsagerne er giftige, og al maden er giftig,« siger den gamle Cheng, der er bedstefar til en dreng på næsten to år.

Og hvad gør regeringen, spørger Cheng. Det er et spørgsmål, som blev endnu mere aktuelt fredag, da de kinesiske myndigheder også fandt melamin i flydende mælk. Men stoffet er også blevet fundet i yoghurt og is i Hong Kong.

»Jeg vil aldrig drikke yoghurt, der er lavet i Kina. Det er forfærdeligt,« siger Wang Meng, der er først i 20erne. Han står i et af Carrefours supermarkeder i Beijing, hvor han er ved at returnere fire plasticflasker yoghurt fra Mengniu, der er Arlas kinesiske samarbejdspartner og Kinas største mejeri.

»Jeg plejer at spise yoghurt fra Mengniu, men nu har de jo åbenbart også problemer. Jeg købte det her den 14. september, men jeg har heldigvis ikke drukket af det endnu,« siger Wang Meng.

Det er dog ikke alle de kinesiske forbrugere, der er bange for den forurenede mælk.

»Vi kinesere spiser ris. Vi kommer aldrig til at drikke litervis af mælk om dagen,« siger en kvinde, der står ved mælkekøleren inde i supermarkedet.

»Jeg er ikke bange, for der sker ikke noget, hvis man kun drikker en smule,« siger kvinden, der ikke vil have sit navn i avisen.

Det er General Administration of Quality Supervision, Inspection and Quarantine (AQSIQ), der står for fødevarekontrollen i Kina. Og med kontrollen af hundefoder.

Giftigt hundefoder

Sidste sommer blev der solgt kinesisk hundefoder i USA. Det var forurenet med melamin, og det dræbte og gjorde tusinder af amerikanske hunde og katte syge.

Efter den skandale lovede direktøren for AQSIQ, Li Changjiang, at man nu ville begynde at kontrollere 12 forskellige grupper af fødevarer for blandt andet melamin. Heriblandt mælkepulver og flydende mælk. Så måske har myndighederne allerede dengang haft en mistanke om, at der kunne være melamin i mælken. En af de anholdte i den nye pulverskandale har da også indrømmet, at han har brugt melamin siden april 2005.

Men på trods af sine udtalelser sidste år sagde Li Changjiang på et pressemøde i onsdags, at man ikke har forventet at finde melamin i mælk og derfor ikke tidligere har testet mælkeprodukter for stoffet.

Den 64-årige direktør, der har en bachelorgrad i design og produktion af optiske apparater, er derfor kommet i modvind. Kineserne ser den seneste sag som et tegn på, at fødevarekontrollen stadig er utroværdig og ineffektiv.

En advokat i Beijing, Zhou Ze, har skrevet et brev til AQSIQ, hvor han kræver, at Li Changjiang træder tilbage. Det er der også flere kinesere, der kræver på internettet. Blandt andet i et diskussionsforum på bbs.tecn.cn.

»Li Changjiang bør straks træde tilbage og undskylde over for nationen,« hedder det i en af kommentarerne.

Men en anden internetbruger tror ikke, at Li Changjiang, der har været medlem af Kinas Kommunistparti siden december 1965, vil træde tilbage eller blive fyret:

»Alt afhænger af, hvad staten siger. Staten er partiets stat og ikke folkets. Man skal aldrig håbe for meget.«

Men hvornår fandt myndighederne ud af, at Sanlus mælkepulver var forurenet?

Embedsmænd fyret

Det kinesiske sundhedsministerium har sat en undersøgelse i gang, og den viser, at Sanlu allerede fik de første meldinger om syge børn i marts.

Men det var – officielt i hvert fald – først den 2. august, at Sanlu fortalte bystyret i Shijizhuang om problemerne med pulveret. Sanlu har hovedsæde i Shijizhuang, hvor de lokale politikere spiller en hovedrolle i sagen. For her seks dage før OL begyndte, valgte de lokale politikere at tie om sagen. De gik først videre med sagen til provinsregeringen over en måned senere. Og først den 10. september kom de første rapporter i medierne.

Har de lokale embedsmænd så forsøgt at dække over skandalen, der kunne have kastet en tyk skygge over De Olympiske Lege? Måske. Fem af de lokale embedsmænd er blevet fyret. Den højest rangerende er byens borgmester, Ji Chuntang. Men skandalen har endnu ikke fået konsekvenser for nogen længere oppe i systemet.

Men det bekymrer ikke Wang, der er på Chaoyang hospitalet for at få undersøgt sin datter, om Li Changjiang eller andre højtstående embedsmænd går af eller ej. Hun siger, at hun selvfølgelig først og fremmest er bekymret for sin datter. Og at sygeplejerskerne ikke ville undersøge datteren.

Myndighederne har lovet, at alle op til tre år kan blive gratis undersøgt. Men Yu er tre år og en måned gammel.

»Det giver jo ikke mening. Så de ville have penge for at tage en test, og det kan blive dyrt. Den kan koste helt op til 100 yuan,« siger Wang, der gik hjem for at diskutere det med sin mand. 100 yuan svarer til 75 kroner.