Mystikken om de dødelige personsøgere vokser – pludselig peger pilen mod Ungarn

Mystikken om det omfattende angreb i Libanon vokser. For hvordan endte op mod 5.000 elektroniske personsøgere med at eksplodere inden for en time? Virksomheden, der lader til at stå bag produkterne, nægter, at de er deres. Samtidig er dens hjemmeside gået ned. 

Artiklen er opdateret klokken 08:38 med nye oplysninger om, at virksomheden, der har leveret personsøgerne, angiveligt er fra Ungarn.

Tirsdag eftermiddag blev 12 personer dræbt og knap 3.000 personer såret under et højst opsigtsvækkende angreb i Libanon, da op mod 5.000 personsøgere eksploderede.