Mysteriet Clinton

Stiller Hillary Clinton op igen til næste præsidentvalg? Meget tyder på det. Men ingen ved det. Den tidligere udenrigsminister og førstedame er populær som aldrig før.

Foto: JUSTIN SULLIVAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Hillary Clinton leger med sine modstandere. Alle forsøger at vride et svar ud af hende og få klarhed over, om hun stiller op som præsidentkandidat for Demokraterne ved næste præsidentvalg i 2016. De fleste mener, at hun stiller op. Og hun gør intet selv for at dementere de mange rygter. Tværtimod puster hun til ilden og planlægger sine offentlige taler som om, hun allerede er i valgkamp.

»Hillary Clinton har lige forlænget den amerikanske valgkamp med tre år. Det er godt gået,« siger en af de republikanske strateger i en kommentar, efter at Hillary Clinton har offentliggjort et efterårsprogram med politiske taler, der er skræddersyet til en valgkamp – bare alt for tidligt.

Dn republikanske politiker Newt Gingrich, som på nogle områder er en outsider i sit parti, siger, hvad mange andre i partiet også mener, at hun forsøger at få opmærksomheden rettet mod sig.

»Men vælgerne forsvinder, hvis hun fortsætter den venstreorienterede linje. Så vil hun slå sig selv hjem,« mener han.

Og det er der mange republikanere, der håber på – også blandt de midtsøgende i partiet, der reelt har en chance for at vinde et præsidentvalg.

Hillary Clinton rider på en sand popularitetsbølge lige nu med en støtte på over 50 procent, hvis hun stiller op. Hvis præsidentvalget var i dag, ville hun oven i købet kunne få en del republikanske stemmer. Så skidt står det til hos Republikanerne. Men der er tre år til valget.

Alle presses af den 65-årige tidligere udenrigsminister, tidligere senator og tidligere førstedame i Det Hvide Hus. Hendes mand, tidligere præsident Bill Clinton, er ikke overraskende hendes største fan og er tit med på scenen, når hun holder sine offentlige taler.

Ingen tør lægge sig ud med Clinton

Og dem holder hun en del af, efter at hun stoppede som udenrigsminister 1. februar i år. Hillary Clinton tager 200.000 dollar pr. foredrag. Hendes taler overværes af nogle af USAs absolutte spidser, som har råd til at betale den pris, hun tager for at fortælle om sin tid i det amerikanske udenrigsministerium. Hun røber ingen hemmeligheder i foredragene. Hun holder sig til ledelse og til at være leder i svære situationer. Ikke for et land, men for et ministerium.

Det med »at lede en nation« kommer lige om lidt, hvis man skal tro både de håbefulde hos demokraterne og de bange hos republikanerne. For en Clinton er uberegnelig, siger de både i det ene og det andet parti. Ingen tør lægge sig ud med en Clinton. Ikke lige nu, og heller ikke i den umiddelbare fremtid.

For hvis Hillary Clinton stiller op, kan hun vinde. Og en vinder har en lang hukommelse og husker, hvem der var på den rigtige side her i 2013 – mere end tre år før, at næste valg finder sted i november 2016. Derfor bliver alt negativt om Hillary Clinton også kun hvisket i krogene. Da Barack Obama vandt valget i 2008, havde han forinden knust Hillary Clinton. Hendes kampagnehold begik så mange strategiske fejl, blandt andet ved at underspille hendes køn og hendes kamp for kvinders rettigheder. Hun tabte det vigtige slag i staten Iowa, hvor hun kom ind som nummer tre. Hun tabte simpelthen de kvindelige stemmer til Obama, hvilket i hendes situation viste sig at være en katastrofe.

Den fejltagelse laver hun ikke igen, mener en af Clintons nære rådgivere, der under anonymitet siger til New York Times, at Hillary Clinton – hvis hun beslutter sig for at stille op – vil fortsætte med det, hun ofte har gjort: Kæmpe kvindernes sag.

Upopulær blandt sine egne

Men der er lang vej, for Hillary Clinton har mange fjender, både i sit eget parti og selvfølgelig blandt sine politiske modstandere. Hos Demokraterne – især på venstrefløjen – er der modstand mod hendes udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs. Hun er en langt større høg på disse områder end Barack Obama, der med sin mere afdæmpede udenrigspolitiske linje ønsker færre amerikanske soldater i udlandet.

Clinton stemte som senator for Irak-krigen. Hun er med andre ord ikke en, der vil kunne tilfredsstille Demokraternes venstrefløj, der ønsker, at USA ikke blander sig i konflikter. Hun er på nogle områder midtsøgende, andre gange til højre for partiet.

Men hele Clinton-klanen er bestemt heller ikke populær alle steder i partiet. Da det rygtedes, at den nyvalgte præsident Obama i januar 2009 ville sætte et hold med Hillary Clinton som udenrigsminister, vakte det uro hos venstrefløjen i partiet.

Med en omskrivelse af den tidligere præsident Lyndon B. Johnsons berømte beskrivelse af FBI-chefen J. Edgar Hoover – det var bedre, at han var med inde i teltet, for så stod han ikke udenfor og pissede ind – sagde en ung demokrat, at det ikke var problemet med Bill og Hillary Clinton: »De pisser overalt. De er inkontinente.«

Citatet stammer fra bogen »The Obamians« af forfatteren og journalisten James Mann. Udtrykket rammer præcis det, mange demokrater føler. Det kan godt være, at Hillary Clinton er populær i vælgerkredse, men ubetinget populær i partiet er hun ikke.

En af hendes opgaver, hvis hun stiller op, bliver derfor at lægge en strategi, der er anderledes end Obamas, men som ikke skræmmer de demokratiske vælgere væk. Hun skal også overbevise vælgerne om, at hun er anderledes end sin ellers populære mand, den tidligere præsident Bill Clinton, så vælgerne ikke tror, at det bare er et »dynasti«, der overtager posten. Hun skal finde sin egen rolle, skriver kommentatoren Dan Balz i Washington Post. Og det er hun i fuld gang med.

Hun kunne aldrig drømme om at meddele sit kandidatur så tidligt som nu. Men hun er i fuld gang med at positionere sig som om, at valgkampen er igang, og hendes trofaste støtter er allerede igang med at samle penge sammen. Der er oprettet »aktionskomiteer« for hende, som hun officielt ikke har noget at gøre med, bl.a. »Ready for Hillary« og »Madame President«.

»Ready for Hillary« kan blive Clintons valgpengetank, når først maskineriet begynder at rulle. Aktionskomiteerne – de såkaldte SuperPACs – kan ifølge amerikansk lovgivning samle millioner af dollar ind for at støtte hendes valg. Når tiden er inde, vel at mærke.

Republikanerne tvunget til at reagere

Som modsvar er republikanerne begyndt at rejse penge for at sabotere hendes forsøg på blive USAs første kvindelige præsident. Dertil kommer den fond, som Hillary, Bill og datteren Chelsea Clinton har til godgørende formål. Den skal ikke bruges direkte til at støtte et Hillary-valg. Men mange af de personer, som bestyrer fondene, vil formentlig komme til at optræde de steder, hvor der med tiden bliver samlet penge sammen for at få hende valgt.

Dertil kommer, at Hillary Clinton netop har meddelt, at hun ønsker, at fonden i fremtiden fokuserer på job, kvinder og børn, som er hendes politiske hjertesager, og som iagttagere mener, at hun vil køre sin valgkampagne på i 2016 – hvis hun stiller op. Det giver fonden en række problemer, skriver New York Times, fordi flere af hendes rådgivere forsøger at finde en måde at styre fonden på, uden at Hillary Clintons politiske ambitioner bliver blandet sammen netop med de formål, fonden har.

Hvis man lægger det hele sammen, kan man sagtens få den tanke, at Hillary Clinton er i gang med at forberede sig til præsidentvalget. Tre år før tid. Det giver en helt anden dagsorden for det politiske USA, som allerede næste år skal igang med midtvejsvalget.

Det tvinger republikanerne på banen, og den politiske tone vil givetvis blive skærpet betydelig i den kommende tid, når først Hillary Clinton starter sin »kampagne« til efteråret.