Myanmars leder afviser udrensning af muslimsk mindretal

Etnisk udrensning er for stærkt et udtryk om problemerne i Rakhine-delstaten, siger Myanmars Aung San Suu Kyi.

Selv om loven forhindrer Aung San Suu Kyi i at blive præsident, bliver hun stadig betragtet som landets egentlige leder. På papiret er hun udenrigsminister og statslig rådgiver (arkivfoto). Scanpix/Ye Aung Thu Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der foregår ikke nogen etnisk udrensning blandt Myanmars muslimske rohingya-mindretal.

Det siger landets de facto-leder, modtageren af Nobels fredspris Aung San Suu Kyi, i et interview med BBC.

Hun erkender dog, at der er problemer i Rakhine-delstaten, hvor mange fra mindretallet bor.

- Jeg tror ikke, at der foregår nogen etnisk udrensning. Jeg tror, at det er for stærkt et udtryk at bruge om det, der foregår, siger hun.

- Der er en masse fjendtlighed der - det er muslimer, der dræber muslimer, tilføjer hun.

- Det er ikke et spørgsmål om etnisk udrensning, som du udtrykker det. Det er et spørgsmål om mennesker på hver sin side af en kløft, siger hun i interviewet med BBC.

I et åbent brev til FN's Sikkerhedsråd i december kritiserede en række nobelprismodtagere, toppolitikere og toneangivende forretningsfolk Suu Kyi for ikke at beskytte det muslimske rohingya-mindretal.

- Vi er frustrerede over, at hun ikke har taget initiativ til at sikre lige rettigheder for statsborgerskab for rohingya-folket, skrev de.

Blandt afsenderne var ærkebiskop Desmond Tutu fra Sydafrika og rettighedsforkæmper Malala Yousafzai fra Pakistan.

Situation, der udfolder sig i Rakhine, er ifølge internationale iagttagere en tragedie på linje med en etnisk udrensning og udgør forbrydelser mod menneskeheden.

Siden oktober har militæret nægtet journalister samt fotografer adgang til store dele af Rakhine-delstaten. Det samme gælder stort set alle hjælpeorganisationer.

Rohingyaerne udgør en minoritet i landet. Selv om de har boet i Myanmar i flere generationer, bliver de behandlet som illegale indvandrere og nægtet statsborgerskab.

Militæret i landet beskyldes for at udsætte rohingyaer for tortur, voldtægt og drab.

Siden uroen brød ud i oktober, er omkring 70.000 rohingya-muslimer flygtet til Bangladesh, skriver BBC.

FN meddelte i marts, at man er ved at undersøge de påståede krænkelser af menneskerettighederne.

Loven forhindrer Aung San Suu Kyi i at blive præsident i Myanmar, og derfor er hun på papiret udenrigsminister og statslig rådgiver.