Myanmars demokratisering i modvind

Fire år efter at det burmesiske militærregime løslod frihedsikonet Aung San Suu Kyi og indledte en historisk demokratisering, er reformsporet ved at sande til.

Myanmars frihedsikon, Aung San Suu Kyi, kan blive et af ofrene for det gamle militærregimes modstand mod at give landet helt frit. Militærets repræsentanter i parlamentet, også efter det kommende valg, kan blokere for hendes muligheder for at blive kandidat til præsidentposten. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

YANGON/KØBENHAVN: Avissælgerens udvalg på Sule Paya Road i Myanmars (tidligere kendt som Burma, red.) hovedstad, Yangon, er et godt vidnesbyrd om, at militærdiktaturet har sluppet tøjlerne og banet vejen for demokratiske reformer i det hårdt prøvede sydøstasiatiske land.

Den statslige propagandaavis, New Light of Myanmar, har ikke længere monopol på sandheden. Konkurrenterne fylder flere kvadratmeter her på fortovet, hvor Arun har sit beskedne bladsalg.

Men på det seneste har burmeserne fået et par aviser mindre at vælge imellem. De er blevet lukket af myndighederne, der også har fængslet et større antal for kritiske journalister, og det er ikke det eneste ildevarslende tegn på, at Myanmars demokratisering, der blev indledt for fire år siden, er i modvind.

For blot to uger siden kom det frem, at det gamle regime alligevel ikke vil tillade, at landet får en ny og mere demokratisk forfatning inden det afgørende parlamentsvalg næste år. Dertil kommer styrets brutale undertrykkelse af Myanmars muslimske mindretal, hvoraf flere end 100.000 er interneret i uhumske lejre. Muslimerne lever ifølge menneskerettighedsorganisationerne som pariaer i det overvejende buddhistiske land, og FNs udsending har fastslået ,at overgrebene grænser til forbrydelser mod menneskeheden.

Og så er der kritikken fra aktivister som Ja Nan Lahtaw og hendes kolleger i den kristne udviklings- og fredsorganisation Shalom, som beretter om store landområder, der uden videre og uden erstatning beslaglægges af myndighederne og deres forbindelser i forretningsverdenen.

Generalerne kører showet

Redaktøren af magasinet Irrawady, Aung Zaw understreger, at det stadig er militærets folk, der trækker i trådene, selv om militærregimet i 2011 valgte at give grønt lys for demokratiske reformer – hårdt presset af vestlige sanktioner og delvis international isolation.

»Det er stadig tidligere og aktive generaler, der kører showet og forsætter med at diktere, hvordan den burmesiske offentlighed, opposition, aktivisterne og medierne skal opføre sig,« fastslår Aung Zaw, der bakkes op af en anden kritiker, Zin Mar Aung, der er menneskerettighedsaktivist og tidligere politisk fange.

»Vi må være varsomme, når vi hylder Burmas seneste politiske liberalisering. Det centrale spørgsmål er, om denne liberalisering er på rette spor mod en demokratisk transition eller simpelthen fører til en anden form for autoritært styre,« understreger Zin Mar Aung.

I parlamentet, hvor der nu er en reel opposition, er en fjerdedel af pladserne f.eks. reserveret til repræsentanter udpeget af militæret, og det giver generalerne vetoret over alle ændringer i forfatningen. En ny grundlov har været på tegnebrættet siden juli 2013, og det har været planen, at den skulle vedtages inden valget næste år. Men for to uger siden fastslog parlamentets formand, Shwe Mann, der var højt placeret i den tidligere militærjunta, at landets forfatning først kan ændres efter parlamentsvalget.

Faste pladser til militæret

Det vil sikre, at militæret også i det nye parlament er reserveret en fjerdedel af pladserne, og det vil betyde, at der først efter næste valg kommer en afklaring af, om oppositionsleder Aung San Suu Kyi kan få lov til at kandidere til præsidentposten.

Det kan hun nemlig ikke ifølge den nuværende forfatning, som er skrevet af militæret, og som fastslår, at burmesere, der har været gift med udlændinge, ikke kan være landets præsident. Og det rammer – ikke helt tilfældigt lyder kritikken – Aung San Suu Kyi, hvis afdøde mand var brite.

Den omstridte paragraf blev kritiseret af USAs præsident Obama, da han tidligere på måneden besøgte Myanmar, hvor han ifølge den burmesiske journalist og kommentator,Min Zin, var »decideret mindre entusiastisk end under sit forrige besøg i 2012«.

Men præsident Obama har ingen grund til at bekymre sig på burmesernes vegne, forsikrede den øverstbefalende for landets væbnede styrker, general Min Aung Hlaing, for nylig. Paragraffen, der blokerer Aung San Suu Kyis vej til præsidentposten, er ikke møntet mod nogen bestemt, men skal »sikre hele landets nationale anliggender,« fastslog generalen på forsiden af en af de aviser, som ikke er og formentlig heller ikke bliver lukket – den statsdrevne New Light of Myanmar.