Myanmar taber krigen mod opium

Trods ambitiøse politiske målsætninger om det modsatte stiger produktionen af opium i Myanmar. Kinesiske virksomheder var udset til at være en del af løsningen, men har gjort mere skade end gavn

En thailandsk frivillig luger opiumsvalmuer på den årlige "Ødelæg Opiumsmarkerne"-dag ved grænsen mellem Thailand og Myanmar. Produktionen af opium er støt stigende i Myanmar trods myndighedernes ihærdige forsøg på at komme den til livs. Fold sammen
Læs mere
Foto: PORNCHAI KITTIWONGSAKUL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MAIZAIYANG: Nøjagtigt hvornår Myanmar begynder, og Kina slutter, er umuligt at slå fast, når man ankommer over smalle grusveje fra Sydkina. Første egentlige tegn er mødet med en bambuspind.

For enden af den simple vejspærring sidder to teenagere, der forlanger, hvad der svarer til fire kroner for at lade folk passere. Efter endnu et par kilometer bliver markerne med sukkerrør skiftet ud med bebyggelse, og en bevæbnet vagt fra Kachins Uafhængighedshær træder frem.

Det meste af Myanmars nordlige egne er kontrolleret af etniske minoritetsgrupper, der flere steder har egen regering og militær. Vagten fra den lokale milits er tydeligvis ikke vant til udenlandsk visit og først efter længere tids mundhuggeri og op til flere opkald til overordnede, giver han Berlingske lov til at komme ind i byen Maizaiyang.

Stedet var i 1990erne kendt som en af de byer, hvor opiumhøsten fra regionen blev lavet til heroin, inden den blev smuglet videre ind i Kina. Smugling af opium er ikke noget nyt fænomen, men hvor det i mange år gik den rigtige vej, er det nu det kinesiske grænsepoliti, der taber kampen. Den ulovlige trafik fra Myanmar, også kendt som Burma, og ind i Sydkina er tiltagende, og på provinsniveau blev der sidste år konfiskeret 44 procent mere opium end året før. Sammenlagt fem ton. Stigningen var endnu større inden for kemikalier brugt til fremstilling af heroin.

Til trods for at narkosmugling i Kina er en forbrydelse, der kan give dødsstraf, bliver smuglerne ved med at tage chancen. Og på den anden side af grænsen bliver der plantet nye opiummarker i et foruroligende højt tempo. Ifølge FN steg produktionen i Myanmar fra 43.600 hektar i 2011 til 51.000 hektar sidste år. På verdensplan er det kun Afghanistan, der er hjemsted for flere opiumplanter end Myanmar.

Flugt skaber grund til opiumdyrkning

Hvor meget opium der i dag finder vej gennem Maizaiyang er umuligt at sige. Byens gade er øde og størstedelen af butikkerne lukkede. Kachins Uafhængighedshær har i snart to år været under angreb af Myanmars militær. Sammenstød mellem regeringstropper og kachinsoldater har sendt over 80.000 på flugt og skabt endnu et incitament til opiumdyrkning.

Eksperter vurderer, at selv om lokale militser står bag dele af produktionen, er det stadig fattigdom, der er den største årsag. For lokale bønder er opium en indbringende vare, der kan give en indtjening op til tyve gang så stor som salg af ris. Samtidig er der mangel på landbrugsjord. Derfor bliver opiummarkerne ved med at spire frem. Også selv om Myanmars regering har erklæret, at landet skal være opiumfrit inden 2015.

Midlet har indtil nu været at brænde markerne af, men den metode virker ikke i Afghanistan og vil heller ikke virke i Myanmar, forklarer Tom Kramer fra tænketanken Transnational Institute, der i 15 år har arbejdet med narkoproblematikken i Myanmars grænseregioner.

Berlingske møder ham i den kinesiske grænseby Yingjiang. Byen er første stop efter grænseovergangen for mange af Myanmars opiumsmuglere. For nogle også det sidste. På under en uge har lokale myndigheder to gange afsløret forsøg på at transportere henholdsvis fem og 17 kilo opium ind i landet.

Myanmar er i dag langt mere tilgængelig for internationale ngo’er som Transnational Institute, end tilfældet var for blot få år siden. Men det betyder ikke nødvendigvis, at regeringen lytter til den udenlandske rådgivning.

»Regeringen bliver nødt til at indse, at løsningen ikke ligger i at brænde marker af. Bare se på tallene; det virker ikke. Man rammer de forkerte,« siger Tom Kramer, som efterlyser en tilgang, der fokuserer på fattigdomsbekæmpelse.

Et alternativ til fattige bønder

Thailand er eksemplet på, at opiumdyrkning kan udryddes ved hjælp af andre metoder. Med støtte fra den thailandske regering har bønder i udsatte områder fået uddannelse og moderne landbrugsredskaber. Samtidig har udenlandske eksperter hjulpet med at finde frem til, hvilke afgrøder det bedst kan betale sig at plante i forskellige regioner. Med stor succes.

I dag er der stort set ingen produktion i landet, der før var kendt som en del af »Den Gyldne Trekant« sammen med Laos og Myanmar. Lignende projekter har stort set været fraværende i Myanmar. Med undtagelse af en kinesisk variant. Kinas regering har involveret 200 kinesiske landbrugsvirksomheder, der har fået til opgave at skifte opium ud med bananer, sukkerrør og gummiplanter.

Projektet er designet til at give fattige bønder i Myanmar et alternativ til opiumplantning, og Beijing har afsat, hvad der svarer til halvanden mia. kroner. Men mange af de kinesiske firmaer har mest af alt været interesseret i økonomiske fordele i form af gunstige skatte og momsforhold.

»Det er en forretningstilgang, der gavner kinesiske virksomheder og lokale myndigheder i Myanmar i stedet for tidligere eller nuværende opiumdyrkere. Tværtimod er der adskillige negative konsekvenser af de kinesiske virksomheders involvering. For eksempel at de lokale mister deres land og levegrundland, og at miljøet bliver belastet,« siger Tom Kramer.

Han råder Kina til at gøre noget ved efterspørgslen inden for landets egne grænser. Størstedelen af Myanmars opium finder vej til det kinesiske heroinmarked, der udgør 70 procent af det samlede marked i Østasien. Myanmar og Kina deler en grænse på 2.185 kilometer, der strækker sig over øde bjergegne og ubeboede områder, og så længe efterspørgslen stiger, vil smuglerne blive ved med at komme. Ifølge FN stiger antallet af registrerede stofmisbrugere i Kina støt, og i dag er der over en million.