Muteknappen virkede. Og Trump hævder, at vaccine er klar om få uger

Med færre end to uger til det amerikanske præsidentvalg tørnede Donald Trump og Joe Biden i nat dansk tid sammen for sidste gang. Og muteknappen virkede. Det var slet ikke så kaotisk som sidste gang.

 
Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, advarede om, at amerikanerne går »en mørk vinter i møde«, og anklagede præsidenten for at ikke at have en plan klar. Video: Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

De rystede på hovedet ad hinanden. Smilede hånligt igen og igen. Men nattens præsidentdebat mellem Demokraternes kandidat, Joe Biden, og Republikanernes kandidat, Donald Trump, i Nashville i Tennessee var rent faktisk en debat – langt mere ordentlig og rolig end den foregående.

Debattens første – og længste – tema var covid-19. Igen forsøgte Joe Biden at tegne et billede af præsidentens pandemihåndtering som totalt uansvarlig.

»Det er den samme fyr, som fortalte jer, at det hele ville være overstået før påske,« sagde Joe Biden.

»Han har ikke nogen klar plan.«

Joe Biden forudsagde, at USA er på vej ind i »en mørk vinter«, fordi Donald Trump ikke gør nok for at bremse virussens spredning. Flere end 220.000 mennesker i USA har mistet livet.

Præsidenten hævdede, at USA var ved at »lære at leve med virussen«, hvorefter Joe Biden sagde, at USA snarere »lærer at dø med den«.

Præsidenten påstod, at en vaccine mod covid-19 er »klar«, og at den vil blive annonceret i løbet af uger, hvorefter den skal distribueres af det amerikanske militær. Han ville dog ikke stille en garanti.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har estimeret, at en vaccine ikke er klar før midten af 2021.

Donald Trump fortalte vælgerne, at Joe Biden ville indføre hårde lockdowns og lukke landet ned. Noget, som mange amerikanere er imod.

»Vi kan ikke alle gemme os i kælderen som Joe,« sagde han, med henvisning til at Joe Biden tidligere på året førte en stor del af sin valgkamp fra sit hjem i Delaware.

Joe Biden sagde, at »han vil lukke virussen ned, men ikke landet«.

TV-producenterne bag nattens debat var denne gang blevet udstyret med en muteknap, så de kunne slukke kandidaternes mikrofoner. Kandidaterne fik lang taletid til at besvare spørgsmålene og afbrød sjældent hinanden.

Beslutningen var blevet truffet af den tværpolitiske debatkommission for at undgå, at debatten – ligesom sidste gang – udviklede sig til en kaotisk råbekonkurrence med konstante afbrydelser.

Det lod til at virke.

Beskyldninger om bestikkelse

Undervejs skændtes præsidentkandidaterne om, hvem af dem der er mest korrupt.

Donald Trump fulgte op på den smædekampagne, som hans stab og tilhængere de seneste uger har ført mod Joe Bidens søn Hunter. Præsidenten beskyldte Hunter Biden for at have handlet bundkorrupt, da han besad en lukrativ bestyrelsespost i et ukrainsk gasselskab, mens Joe Biden var vicepræsident.

»I har jo så mange flotte huse, Joe.«

Mange af beskyldningerne er blevet fremført uden beviser eller en rygende pistol, men ikke desto mindre er Donald Trump fast besluttet på at få dem til at hænge fast hos vælgerne.

Joe Biden sagde, at der ikke var tvivl om, hvor hans indkomst kom fra, men at der derimod var mange spørgsmål at stille ved Donald Trumps indkomst.

»Du betaler ikke din skat, og det ved alle,« sagde Joe Biden, inden han talte direkte til de amerikanske TV-seere.

»Det handler ikke om min familie eller hans familie. Det handler om jeres familier, og jeres familier lider lige nu.«

»Vi havde også et godt forhold til Hitler«

De to kandidater diskuterede herefter et sjældent tema under valgkampen: udenrigspolitik.

Donald Trump roste sig selv for at have indledt diplomatiske samtaler med Nordkorea og mindsket risikoen for en krig.

Joe Biden kritiserede ham derimod for at »legitimere« det nordkoreanske regime og for at være kommet for tæt på en »bandit« – Kim Jong-un.

»USA havde også et godt forhold til Hitler, inden han invaderede Europa,« sagde Joe Biden.

Mindsteløn

Joe Biden gentog i nat, at han ønsker at indføre en amerikansk mindsteløn på 15 dollar – omtrent 95 kroner. Det er et forslag, som størstedelen af amerikanerne umiddelbart støtter.

Som de fleste republikanske politikere mener Donald Trump, at det skal være op til de enkelte stater, om mindstelønnen skal hæves. Han frygter, at det kan kvæle nogle små virksomheder, hvis de skal hæve lønnen til de lavest lønnede. Og så mente han, at en mindsteløn på syv dollar og 25 cent (ca. 50 kr.) ville være tilstrækkeligt i nogle stater.

En kontroversiel lov fra 1994

Som et af aftenens sidste temaer blev der diskuteret race i USA. Begge kandidater anerkendte, at sorte i USA er udsat for diskrimination. Og de beskyldte begge hinanden for at være racister.

Præsidenten slog på, at Joe Biden i 1994 spillede en hovedrolle i vedtagelsen af en lov, som siden har ført til massefængslinger af sorte og øget ulighed i USA.

»Du har ikke gjort andet for sorte end den lov, som har sendt titusindvis af især sorte i fængsel,« sagde Donald Trump, som kaldte sig selv »den mindst racistiske person i lokalet«.

Joe Biden erkendte, at loven var »en fejl«, og beskyldte Donald Trump for at »hælde benzin på alle racebål«.

Klima

Der er ingen tvivl om, at de to kandidater ser vidt forskelligt på klimaet.

Joe Biden sagde tydeligt, at USA skal nedprioritere olieindustrien, og at han vil stå for en overgang til bæredygtig energi.

»Uuuuh,« sagde Donald Trump i baggrunden.

Joe Biden fortsatte og sagde, at den statslige støtte til olieselskaberne skal nedbringes, mens bæredygtige energikilder skal støttes yderligere.

»Det er en modig udmelding,« kommenterede præsidenten.

»Hørte I det? Vil I huske det, Texas, Pennsylvania og Ohio?« sagde præsidenten til de tre stater, der er vigtige ved valget, og hvor der er mange ansatte i olieindustrien.

Bagud i målingerne

Det var planen, at de to præsidentkandidater skulle have stået over for hinanden i tre debatter inden valget 3. november, men Donald Trump trak sig fra den anden debat, der skulle have foregået online, da han få uger tidligere var blevet testet positiv for covid-19.

Ifølge meningsmålingerne står Joe Biden lige nu til at vinde valget. De vægtede meningsmålinger fra statistikmediet FiveThirtyEight indikerer, at 52,1 procent af vælgerne på landsplan vil stemme på Joe Biden, mens Donald Trump står til 42,2 procent.

Det er en stor føring. Det amerikanske valgsystem er dog indrettet sådan, at Donald Trump ikke nødvendigvis behøver flest stemmer på landsplan for at genvinde præsidentposten – det fik han heller ikke i 2016.

Omtrent 45 millioner amerikanere har allerede stemt. Næsten 240 millioner kan stemme til valget.

Lyt til »Kampagnesporet« Berlingskes podcast om amerikansk politik: